Frygt for at EU-Domstol vil undergrave det danske arbejdsmarked
Så skete det! Hvad såvel danske arbejdsgivere som lønmodtagerorganisationer har frygtet er en kendsgerning – EU indfører mindsteløn ved lov
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det er dårligt nyt for den danske arbejdsmarkedsmodel med lønfastsættelse aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, at der nu er flertal i EU for at gennemtvinge fælles EU-rammer for mindsteløn.
EU-Kommissionen fremsatte i oktober 2020 et forslag om rammer for mindsteløn i medlemslandene. Forslaget skal fremme en tilstrækkelig og fair løn for borgere i EU og skal samtidigt være med til fremme kollektive forhandlinger.
Den danske regering har konsekvent stemt nej til forslaget og fået stor opbakning fra arbejdsmarkedets parter og et bredt flertal i Folketinget. Men alt sammen forgæves:
Kreativt forhold til traktaten
Det har ellers været en klar forudsætning for det danske medlemskab af EU, at EU IKKE blander sig i de enkelte landes løndannelse, men det har EU-Kommissionen og parlamentet omgået med en påstand, at en EU-mindsteløn ikke handler om løn, men om socialpolitik, og her kan EU godt blande sig i de enkelte landes forhold.
Samtidig er der frygt for, at EU-Domstolen, som det er sket i andre tilfælde, kan misbruge direktivet om mindsteløn til gennem en aktivistisk domspolitik at gennemtvinge lovfæstet mindsteløn - OGSÅ i Danmark.
Kæmpet benhårdt
- Der er vist ingen tvivl om, at Danmark aldrig har ønsket et direktiv om mindsteløn. Derfor er jeg selvfølgelig også ærgerlig over, at direktivet ser ud til at blive en realitet. Vi har kæmpet benhårdt for, at direktivet ikke må blande sig direkte i grundprincipperne i vores danske model. Det er sket både før forslaget blev fremsat og under forhandlingerne. Her har vi kæmpet skulder ved skulder med arbejdsmarkedets parter, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
Han forventer dog, at flere af de mest kritiske elementer ikke er med i den foreløbige aftale
- Det skyldes ikke mindst Danmarks og Sveriges samarbejde og stålfasthed i forhandlingerne, siger ministeren.
Ikke groet i den danske have
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, slår fast, at det ’mildest talt ikke er groet i vores have, at EU skal blande sig i lønforhold på det danske arbejdsmarked’:
- Det er der ikke behov for, og det vil have negative konsekvenser for den danske model. Det er vi heldigvis enige med både regeringen og arbejdsgiverne om, siger hun.
Og administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, følger op:
- Vi har fra begyndelsen sagt, at lønforhold hører hjemme hos arbejdsmarkedets parter, og at EU ikke bør gøre lønfastsættelse til et politisk anliggende. Derfor er vi naturligvis ærgerlige over, at der nu ligger en aftale om et mindstelønsdirektiv…
