Genbrug af byggematerialer er old news
Selvom genbrug af materialer kan være relativt nyt for mange i byggebranchen, er idéen om cirkulært byggeri ikke ny. Flere af landets gamle bygninger og slotte er nemlig eksempler på, at der i dansk bygningshistorie har været en lang tradition for genbrug
- Af Tine Maria Kristiansen
Genbyg, GreenDozer, Gamle Mursten og Havnens Hænder. På bare få år har traditionelle byggemarkedskæder fået konkurrence af flere nye virksomheder, som sælger brugt inventar og materialer til nye byggeprojekter. En forretningsmodel, som kan tilskrives et stigende fokus på grøn omstilling i samfundet, og som vidner om, at den cirkulære økonomi også har fundet vej til byggeriet.
Men selvom genbrugstrenden lige nu blomstrer op i byggebranchen, er idéen om cirkulært byggeri ikke ny. Faktisk har man genbrugt langt tilbage i dansk bygningshistorie. I hvert fald hvis man ser på bygninger, som er opført for flere hundrede år siden.
For at nævne et eksempel er Kronborg Slot bl.a. bygget med tegl og granit fra Esrum Kloster. Efter Reformationen i 1536 blev hovedparten af det nordsjællandske kloster revet ned, hvorefter en stor del af materialerne blev brugt til andre bygningsværker. Heriblandt Kronborg som i perioden 1574-85 blev ombygget fra at være en gammel middelalderborg til det renæssanceslot, det er i dag.
Økonomien var den drivende kraft
Ifølge arkitekt Kent Alstrup, der til dagligt arbejder med bygningshistorie i Slots- og Kulturstyrelsen, var det dengang almindeligt at genbruge materialer fra bygninger, som enten skulle rives ned eller renoveres. Og derfor er der flere eksempler på genbrug ved mange af de gamle bygningsværker, som styrelsen råder over i dag.
Bl.a. fortæller Kent Alstrup, at man kan se eksempler på inventar, som er lavet af genbrugsmaterialer, hvis man bevæger sig indenfor på Kronborg Slot. I kongens kammer står f.eks. en kamin fra 1580’erne, som er skabt af fedtsten fra Lyse Kloster ved Oslo.
Det norske kloster blev ligesom Esrum Kloster revet ned efter Reformationen og i stedet for at smide dyrebare materialer ud, blev stenene solgt videre til andet byggeri.
Det meste af Fredensborg Slot er bygget af materialer fra Christian 4.s lystslot Sparepenge, som blev revet ned i 1720 for at give plads til en barokhave. Her blev genbrugt alt fra mursten til vinduesindfatningerne med trekantfrontoner og portræthoveder (i daglig tale Sparepengehoveder). Foto: Kent Alstrup, Slots & Kulturstyrelsen.
Datidens genbrugscentral
Byggematerialer, som var gode nok til at blive genbrugt efter en nedrivning eller renovering, blev enten lagret eller solgt videre. Gennem 1700- og 1800-tallet foregik det på datidens genbrugscentral ’Civiletatens Materialgård’ ved Frederiksholms Kanal, hvor alle materialer, bygningsdele og inventar fra statens bygninger lå opmagasineret.
Incitamentet for at gemme og genbruge materialerne var ifølge Kent Alstrup rent økonomisk og derfor anderledes end i dag, hvor det primært er ønsket om at bygge mere bæredygtigt, der sætter genbrug på dagsordenen.
Kent Alstrup fortæller f.eks., at da arkitekt Lauritz de Thurah skulle bygge Det Kongelige Palæ i Roskilde, som i 1734-36 blev opført, hvor en gammel bispegård lå, blev han bedt af kongen om at genbruge så mange af materialerne som muligt. Derfor er palæet ifølge Kent Alstrup bygget relativt billigt set i lyset af, hvor flot det endte med at blive.
Kræver nye arbejdsgange og rutiner
I dag, hvor arbejdskraft koster meget mere end dengang, er det sjældent en rentabel forretning at genbruge materialer i en ny bygning. Og ifølge Katrine Hauge Smith, som er seniorkonsulent i afdelingen for Bæredygtigt Byggeri ved Teknologisk Institut, skyldes det især de ekstra arbejdsgange, som en nedtagning kræver – heriblandt at skulle skille byggematerialerne ad, få dem renset, opbevare dem eller finde en modtager, der kan tage imod materialerne.
- Det er nogle rutiner, som ikke er en del af den måde, man typisk arbejder på i dag, siger hun og fortsætter:
- Derfor er det både dyrere og mere besværligt at genbruge sammenlignet med at vælge nyproducerede varer. Og af den grund er det heller ikke blevet mainstream endnu – selvom der er kommet større fokus på at arbejde cirkulært i byggebranchen.
Hun forklarer, at genbrug af byggematerialer mest ses i demostationsprojekter som f.eks. Katrinedals Skole i Vanløse, hvor der er anvendt genbrugte mursten fra nedrivningen af en bygning på Bispebjerg Hospital.
Gitteret i Kronprinsessegade ved Kongens Have hviler på et fundament af sandsten fra en gammel paradetrappe fra Christiansborg Slot. Foto: Thomas Rahbek, Slots- og Kulturstyrelsen.
Usikkerhed holder branchen tilbage
En anden barriere ved at bygge cirkulært er ifølge Katrine Hauge Smith, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt de brugte materialer er holdbare nok til et nyt byggeri, eller om der er anvendt skadelige stoffer som PCB og asbest i byggeriet, det kommer fra, og som nu sidder i de brugte materialer.
- Det er svært at tilegne sig samme dokumentationsniveau, der er på nyproducerede varer, og som passer ind i den nuværende byggelovgivning. Det er sådan noget, der kan skabe stor usikkerhed, hvor det er nemmere bare at finde nogle nye materialer, siger hun og tilføjer:
- Jeg tror, det kunne være rigtig gavnligt, hvis der kom en form for branchegarantiordning, som sikrer bygherren, hvis der sker noget.
Designprocessen skal vendes om
En tredje udfordring er ifølge Katrine Hauge Smith, at det kan være svært at finde nok ensartede materialer i samme dimensioner eller af samme kvalitet. Skal genbrug tilbage i den danske byggetradition, mener hun derfor, at branchen bør gentænke måden, der tegnes og bygges på.
- Jeg tror, det kræver, at designprocessen vendes om. I stedet for at skulle ud og opdrive materialer til et på forhånd planlagt byggeri, bør man i stedet se på, hvilke materialer man har til rådighed og designe ud fra det, siger hun og forklarer, at genbrugsmaterialer i sidste ende kan bidrage med mange gode ting til et nyt byggeri.
- Udover at genbrug er godt for miljøet og kan være med til at reducere bygherrens klimapåvirkning, som nok er det, der driver udviklingen mest lige nu, kan brugte materialer også have en æstetisk værdi og være med til at give ny arkitektur en historie, som kan være et andet drivende incitament.
