
Gode råd fra politiet mod indbrud i varebiler
Østjyllands Politi har i sidste uge modtaget et stigende antal anmeldelser om tyverier af værktøjer fra varebiler
Anmeldelserne om tyveri fra varevogne er igennem længere tid især kommet fra de mindre byer i Favrskov Kommune, og de seneste tyverier fra varevogne er primært anmeldt i Thorsø og Laurbjerg.
• På Lyngtoften i Laurbjerg begået mellem tirsdag d. 4/3 kl. 16.00 og onsdag d. 5/3 kl. 6.30
• På Vittenvej i Hinnerup begået mellem mandag d. 3/3 kl. 18.00 og tirsdag d. 4/3 kl. 8.00
• På Kvædevej i Hornslet begået mellem tirsdag d. 4/3 kl. 18.00 og onsdag d. 5/3 kl. 9.00
Borer hul i sidedøren
Det varierer, hvordan tyvene bryder ind i varebilerne. Ofte får de adgang ved at bore hul i sidedøren.
Østjyllands Politi opfordrer borgere til at holde øje og ringe, hvis nogen ser noget mistænkeligt, og til at kontakte politiet, hvis man bliver tilbudt at købe værktøj, der er meget billigt eller mærket med et firmanavn.
Gode råd
Derudover opfordrer Østjyllands Politi alle med værktøj i varebiler til følgende:
• Lås din varebil, når du forlader den.
• Parker tæt op ad en mur, så det bliver vanskeligt at komme ind igennem låsen i sidedøren, eller sikr på anden vis din varebil.
• Parker et sted med belysning og evt. overvågning hvis muligt.
• Mærk værktøjet med DNA-mærkning eller navn og telefonnummer.
DanB