Grønland styrker byggeriet med nye annekser, tilpasset arktis
Med 27 nye nationale annekser til Eurocodes tager Grønland et stort skridt mod mere sikre og fremtidssikrede bygninger, da de er tilpasset permafrost, vind og seismiske forhold
Grønland er verdens største ø, som er præget af storslået natur, men også af et ekstremt og udfordrende klima. Det er netop disse barske forhold, der gør byggeri i Grønland til en særlig disciplin, hvor standardløsninger fra Danmark eller resten af Europa sjældent er tilstrækkelige.
Med permafrost, kraftige vinde, sne, overisning og begrænset infrastruktur, kræver det grønlandske byggeri både teknisk tilpasning og lokal indsigt.
Grønland har derfor også taget et markant skridt mod at modernisere og fremtidssikre bygge- og anlægsarbejdet i landet. Med udgangspunkt i de europæiske konstruktionsstandarder – eurocodes – er der blevet udarbejdet en komplet portefølje af 27 grønlandske nationale annekser (GL NA).
De dækker områderne inden for:
sikkerhed og laster
konstruktioner i beton, stål, komposit (beton/stål), træ, murværk og aluminium.
Derudover omfatter de også geoteknik og seismiske forhold.
Sikkerhed og dokumentation i fokus
De nye annekser og de gældende eurocodes erstatter dermed de forældede danske konstruktionsnormer fra 1980’erne, så systemet nu er tilpasset Grønlands geografiske, klimatiske og lovgivningsmæssige forhold.
Det betyder også, at forhold som permafrost, seismiske påvirkninger og geotekniske jordbundsundersøgelser nu er integreret i annekserne. Områder, som tidligere ikke var dækket af de gamle normer. Derudover tager de nye annekser også højde for, at hovedparten af de anvendte byggematerialer bliver transporteret til Grønland med skib.
I Departementet for Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter er der lagt vægt på valg af et normativt system baseret på transparente principper. Dermed har Grønland fået et pålideligt og sikkert grundlag for bygningers udførelse til forskel fra de gamle forskrifter, hvoraf dele daterer sig tilbage til en tid, da man i vid udstrækning måtte støtte sig til ’bedst mulige skøn’.
-Iagttagelse af kravene til dokumentation og kontrol af bygningers bærende konstruktioner er vores garanti for, at byggeriet lever op til de forventninger, vi som samfund har om en sikkerhedsmæssig forsvarlig udførelse, lyder det fra Janus Køster, sektionsingeniør i Departementet for Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter, og han fortsætter:
-Generelt er det mit indtryk, at såvel rådgivere som udførende i bygge- og anlægs¬branchen via en daglig indsats medvirker til, at vi herhjemme opretholder en høj standard med hensyn til byggeriets sikkerhed – baseret på viden og transparens – i tråd med udviklingen i de højteknologiske samfund, vi gerne vil sammenlignes med.
Bred inddragelse
Udviklingen af de nye nationale annekser, der er tilpasset til Grønlands klima, er sket i tæt samarbejde mellem Departementet for Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter og grønlandske samt danske fageksperter.
Derudover har der været flere konsultationer med byggeriets aktører i Grønland. Blandt andet er der blevet holdt to seminarer, som har givet gode dialoger og inputs på tværs af aktørerne. Denne inddragelse har været med til at sikre den bredest mulige forankring.
-Det har været afgørende for udarbejdelsen, at de nye rammer ikke blot blev en kopi af de danske, men at de fungerer i en grønlandsk kontekst, udtaler Erling Richard Trudsø, chefkonsulent i Dansk Standard og en af initiativtagerne bag projektet, og fortsætter:
-Grønland er verdens største ø med et barskt klima og begrænset infrastruktur – det kræver skræddersyede løsninger, så bygningerne kan holde til vind og vejr.
Projektet blev igangsat allerede i 2009 og er nu afsluttet med færdiggørelsen af de sidste annekser. De nye annekser er dermed fuldt integreret i Grønlands kommende bygningsreglement og matcher de europæiske produktstandarder.
Samtidig bygger de på den nyeste viden og et omfattende data- og erfaringsgrundlag inden for blandt andet naturlaster som sne, vind, overisning og seismiske forhold.
Når Grønlands bygningsreglement forventes at træde i kraft i oktober, vil annekserne også få officiel gyldighed. Aktører i byggebranchen har dog allerede nu mulighed for at anvende de nye annekser i forbindelse med projektering af nye bygge- og anlægsprojekter.
De nye annekser markerer således en vigtig milepæl for grønlandsk byggeri og skaber et solidt fundament for at sikre mere bæredygtige og robuste byggeri i Grønland fremover – også i et foranderligt klima.
-kis
