Grønt direktiv giver tungt administrativt bøvl
CSR-direktivet kommer indirekte til at omfatte alle mindre virksomheder – og dermed følger massive administrative byrder, lyder det fra såvel SMV Danmark som TEKNIQ Arbejdsgiverne
Af Kim Sejr
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er et direktiv fra EU, der stiller krav om virksomheders bæredygtighedsrapportering.
Fra i år og frem skal alle store og børsnoterede virksomheder rapportere om bæredygtighed efter særlige standarder.
De små og mellemstore virksomheder er ikke direkte omfattet af direktivet, men rammes i høj grad indirekte, fordi de som leverandører bliver bedt om at rapportere på de samme regler. Og det kommer til at koste dyrt.
- Langt de fleste små og mellemstore virksomheder er ikke direkte omfattet af direktivet, men rammes i høj grad indirekte, fordi de som leverandører til omfattede virksomheder bliver bedt om at rapportere på de forskellige ESG-parametre (environmental, social, governance), som de omfattede virksomheder måles på, siger underdirektør i SMV Danmark, Alexander Søndergaard og tilføjer:
- Virksomhederne måles på talrige og meget omfattende parametre. De skal eksempelvis redegøre for alt lige fra deres mulige involvering i sager om korruption og bestikkelse til deres påvirkning af såkaldte biodiversitetsfølsomme områder og til at opgøre deres vandforbrug samt den kønsmæssige fordeling på arbejdspladsen.
- Det siger sig selv, at det medfører meget voldsomme, administrative byrder, siger Alexander Søndergaard.
Reduktion af byrde
Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne slår man fast, at rapportering om bæredygtighed ikke må blive en byrde:
- Vi foreslår at reducere antallet af målepunkter på samme måde som i den finansielle rapportering, der følger mere etablerede og strømlinede standarder.
- Det er klart, at man i 2024 og fremadrettet skal rapportere på bæredygtighedsindsatsen, men vi skal gøre det smart, så vi ikke kvæler de gode initiativer i bureaukrati, siger Bjørn Hove, bæredygtighedskonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
- Jeg er stor tilhænger af, at vi skal rapportere mere på bæredygtighed. Som det er nu, skal virksomheder underlagt CSR typisk rapportere på flere hundrede forskellige målepunkter. Det er jo helt ude af proportioner. Det burde kunne koges markant ned, uden at det går ud over kvaliteten og formålet med CSR.
- Direktivet har alt for mange målepunkter. Det bremser bæredygtigheden og de virksomheder, som i praksis udruller den grønne omstilling. Grøn rapportering må aldrig trumfe grøn omstilling, siger Morten Kjellev, Head of ESG i InstallatørGruppen, der er medlem af TEKNIQ.
Mangel på overblik
Alexander Søndergaard kritiserer manglen på det erhvervsøkonomiske overblik:
- Vi ved, at de største virksomheder i Danmark får ekstra omkostninger på 10 mia. kr. med direktivet, men der er ikke lavet beregninger for alle mindre virksomheder.
- Vi advarer især imod, at Danmark allermest nidkært kontrollerer overholdelsen af rapporteringskravene, for det vil forringe virksomhedernes konkurrenceevne.
- Endelig mener vi, at det er ærgerligt, at der er sket en implementering, før Erhvervsstyrelsen har fået udviklet nogle standardiserede rapporteringsværktøjer, så vi kan reducere den samlede administrative byrde, siger Alexander Søndergaard, SMVdanmark.
CSRD
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er et direktiv fra EU, der stiller krav om virksomheders bæredygtighedsrapportering.
Fra 2024 og frem skal alle store og børsnoterede virksomheder rapportere om bæredygtighed efter særlige standarder. Standarderne går under betegnelsen ESRS. Reglerne vil omfatte flere virksomheder i de kommende år.
Øvrige store virksomheder omfattes af kravene til bæredygtighedsrapportering fra regnskabsåret, der starter 1. januar 2025 eller senere.
Små og mellemstore virksomheder (SMV), der ikke er børsnoteret, er ikke omfattet af lovkrav om bæredygtighedsrapportering (CSRD).
Som SMV vil man dog alligevel kunne opleve at blive mødt af krav og forventninger om at kunne dokumentere arbejdet med bæredygtighed fra kunder og andre samarbejdspartnere.
ESG
ESG (Environment, Social og Governance) er en måde at strukturere arbejdet med bæredygtighed på og dækker over begreberne Environment, Social og Governance. På dansk svarer det til miljø og klima, sociale forhold og virksomhedsadfærd.
Environment: Miljø- og klimamæssige forhold, f.eks. CO2-udledninger, klimaændringer og -tilpasning, forurening, vand- og havressourcer, biodiversitet, økosystemer og cirkulær økonomi.
