Aktuelle nyheder - Byggeri

HELT GODNAT: Det bliver meget sværere at få altan i KøbenhavnEksempel på bygning i København, der ikke fremover kan forsynes med altaner

HELT GODNAT: Det bliver meget sværere at få altan i København

For mange københavnere har det øget livskvaliteten, at de har fået mulighed for at forsyne deres etageboliger altaner. Men det er måske ved at være slut.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Københavns Kommune er ved at indføre nye retningslinier med kraftige restriktioner i forhold til at forsyne eksisterende ældre ejendomme med nye altaner eller platforme.

Det fortæller formanden for Altangruppen under DI Dansk Byggeri, Casper Knudsen, til BygTek.

Der blev senest etablerede nye retningslinjer for altaner i København i 2016, men nu er den eksisterende teknik- og miljøborgmester, Nina Hedeager i gang med at indføre nye regler, som vil betyde kraftige restriktioner i forhold til etablering af altaner i hovedstaden.

Voldsomme stramninger
Forslaget er i øjeblikket i høring, og Casper Knudsen kalder det voldsomme stramninger, der lægges op til.

Blandt andet skal altanerne være endnu mindre end tidligere, og de må ikke dække over mere end et vindue, ligesom der strammes op på en række andre parametre:

- Det vil være en nedgang på 70-80 procent i mulige etableringer af altaner. Det er helt godnat. Der er et politisk spil i gang, og der er tydeligvis nogle af dem i toppen, som ikke vil have altaner. De har nok selv nået at få én, og så synes de ikke, at andre også skal have, siger Casper Knudsen.

Alvorlige konsekvenser for branchen
For hans virksomhed ’altan dk’ vil de nye restriktioner få alvorlige konsekvenser:

- Københavns Kommune er 60-70 procent af vores marked, og det vil betyde en voldsom nedgang i vores omsætning. Det værste er dog efter min opfattelse de borgere, der ikke må få en altan, som reelt er noget værd og kan anvendes i praksis. Det kommer også til at betyde højere ejendomspriser, fordi der bliver færre ejendomme med altaner. Der bliver færre til rådighed, og det vil hæve priserne på de lejligheder, der har nået at få altanerne. Det er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, siger Casper Knudsen.

Send i byen af politikerne
Han mener efter samtaler med embedsmænd, at det er tydeligt, at ’de er sendt i byen’ for at lave nogle nye retningslinjer, der gør det væsentligt sværere at få altan:

- Det har politikerne bedt dem om. Der er ikke tale om, at det skal være smukkere eller mere fornuftigt. Det skal bare være sværere. Idéen er, at byen skal bevares, som den er, og at beboerne skal gå ned i gården og være sociale i stedet for at gå ud på altanen, siger Casper Knudsen, der dog håber, at politikerne vil lytte blot en lille smule til de meldinger, der kommer fra Altanbranchen:

- Det handler i sidste ende om retten til at få en brugbar altan, som folk kan bruge til noget i deres hverdag. Det skal ikke bare være et sted, hvor man kan åbne døren, som eksempelvis en fransk altan. Man skal kunne sætte sig ud med sin familie og spise aftensmaden en sommeraften. Det er jo det, mange byboere drømmer om, slutter formanden for Altanbranchen

Påvirkes forskelligt
Ifølge forvaltningen er de fleste ansøgninger om altaner til etagebygninger i 4-7 etager. Der er cirka 210.000 lejligheder i disse bygninger i København.

- Byggerier fra forskellige perioder påvirkes forskelligt af altaner, og den negative påvirkning er oftest større i ældre byggerier med udsmykkede facader og dårlige lysforhold. Det skyldes blandt andet forskellig arkitektur og bebyggelsestætheder, oplyser embedsmændene.
De fleste etagebyggerier fra før 1920 har en høj bebyggelsesprocent og er udført med udsmykkede gadefacader og simplere bagfacader mod gården.

Et spørgsmål om alder
Meget få bygninger fra før 1920 er opført med altaner, og ifølge forvaltningen kan nye altaner på disse bygninger påvirke arkitekturen ’i høj grad’ og ofte vil dagslysforholdene være ringe - selv uden altan.

40 procent af lejlighederne i København, herunder brokvartererne, er bygget før 1920. Mellem 1920 og 1960 bliver bygningerne større med flere lejligheder, tætheden bliver mindre og facaderne bliver mere enkle med mindre forskel på gade og gård.

Lejlighederne fra denne periode er generelt mindre end lejligheder før og efter. Bygninger opført med altaner til alle lejligheder begynder at komme efter 1930:’

- Nye altaner kan stadig påvirke arkitekturen, men det er enklere at indpasse nye altaner på en harmonisk måde. Dagslysforholdene er generelt bedre på grund af en mindre tæthed i byggeriet. 36 procent af lejlighederne i København er bygget mellem 1920 og 1960. Efter 1960 opføres mange etageboliger med altaner og lysforholdene er generelt bedre. Arkitekturen er ofte enklere end på ældre bygninger. 25 procent af lejlighederne i København er bygget efter 1960, forklarer forvaltningen blandt meget andet

Læs mere om Byggeri

27/11 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.