Holbæk Kommune i spidsen for et nordeuropæisk samarbejde om materialegenbrug
De europæiske partnere har fået knap en million euro fra EU til at gøre processen nemmere
Genbrug af byggematerialer sker ikke i så høj grad, som, man måske kan mene, at det burde, og faktisk kommer cirka en tredjedel af alt affald produceret i Danmark fra byggeaffald. Det er både et grønt og et økonomisk problem.
Derfor har Holbæk Kommune sammen med en række europæiske partnere fået knap en million euro til det treårige projekt Future Baltic Bauhaus.
Målet er at genbruge flere byggematerialer, men også finde frem til den bedste fremgangsmåde til at genbruge ikke-farlige byggematerialer.
- Verdens ressourcer er ikke uendelige, og klimaet kræver, at vi bliver bedre til at genbruge vores materialer. Mursten har man genbrugt i mange år, men hvad med alt det andet i en bygning, som man river ned? Kan det genbruges og til hvad?
- Det er vigtigt, at vi som kommune bliver klogere på det, men en del af vores mål er også at få erfaringer, som vi kan dele ud af. Derfor er vi meget glade for, at EU kan se idéen i projektet, siger Karen Thestrup Clausen (EL), formand for Udvalget for Klima, Miljø og Natur i Holbæk Kommune.
Holbæk Kommune har sammen med fem partnere rundt om Østersøen modtaget 916.560 euro svarende til 6,84 millioner kroner. Samarbejdet mellem de forskellige aktører skal sikre tillid og entusiasme for at skabe cirkulære løsninger på tværs af grænser.
Holbæk Kommune er koordinator på projektet og vil med danske, svenske, og tyske partnere arbejde med løsninger på genbrug af byggematerialer.
Hvis byggematerialer skal kunne genbruges, kræver det nemlig særligt skånsom nedrivning, og samtidig skal håndværkere og entreprenører i højere grad uddannes på området.
Future Baltic Bauhaus-projektet henvender sig til alle led af byggebranchen herunder planlæggere, designere, bygherrer, udviklere, virksomheder, kommuner og beslutningstagere.
Og når man taler om store offentlige nybyggerier, laves der udbud, og her er et af de store spørgsmål, hvordan man får indarbejdet genbrugsressourcer i den slags.
Den bredt sammensatte gruppe bag ansøgningen til projektet byder ind på forskellige dele af løsningerne alt efter kompetencer. EUC Nordvestsjælland skal for eksempel uddanne og efteruddanne byggeerhvervet til at bruge genanvendelige materialer.
På Wismar Hochshule i Tyskland skal arkitektafdelingen projektere en nybygget børnehaves indvendige del udelukkende med genanvendte materialer, og Linneaus Universitet i Sverige skal lave økonomiske beregninger over rentabiliteten ved at genanvende byggematerialer.
Kalmar Kommune, som også ligger i Sverige, vil udvikle udbudsmaterialer, så de i størst muligt omfang efterspørger genanvendte materialer i deres byggeri.
GodaHus, der er ejet af kommunerne og andre store offentlige bygherrer omkring Väsjö og Kalmar i Sverige, skal udbrede erfaringerne til offentlige bygherrer.
Holbæk Kommune har gennem flere år gemt byggematerialer fra nedrivninger og har derfor allerede nu en række erfaringer.
I forbindelse med nedrivningen af kommunens gamle svømmehal og sportshal gjorde man det skånsomt, så 97 % af materialerne kunne genbruges.
I Svinninge blev SFO-bygningen revet ned grundet slid, men i maj blev der taget første spadestik til et nyt børnehus.
Byggeriet bliver opført så bæredygtigt som muligt med materialer fra den nedrevne bygning. Eksempelvis genbruges mursten og træ. Tilsvarende genbrug vil finde sted ved nedrivning af nabohuset Pilehytten.
Netop erfaringerne med nedrivninger er en del af baggrunden for det nye, innovative projekt, der sigter mod at gøre cirkulær økonomi til en praksis i byggeriet.
-dc
