Homoseksuelle Oliver: ’Generelt oplever jeg stor rummelighed i byggeriet’
Selvom byggebranchen er stærkt domineret af såkaldte ’mande-mænd’, føler homoseksuelle Oliver Carøe, at der også er plads til ham, og at han bliver accepteret på lige fod med sine heteroseksuelle kolleger
Af Tine Maria Kristiansen
I august sidste år udgav Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, en rapport, som viser, at homoseksuelle mænd ofte vælger ‘typiske mandefag’ fra.
Andelen af homoseksuelle mænd, der beskæftiger sig med byggeri og industri, er ifølge rapporten markant lavere end andelen af heteroseksuelle mænd, som omvendt har det som deres foretrukne brancher.
25-årige Oliver Carøe er en af de få homoseksuelle mænd, der har valgt at arbejde i byggebranchen. Han er ved at uddanne sig til klejnsmed og er i øjeblikket i lære hos virksomheden CPH Steel.
- Jeg kan især godt lide smedefagets meget håndgribelige karakter, at jeg kan se det færdige produkt, når jeg har lavet noget. Det giver mig en stor tilfredshedsfølelse, samtidig med at man får noget ekstra rygrad af at have lært et håndværk, fortæller han.
Ikke nogen lige vej
Inden Oliver Carøe besluttede sig for at blive smed, har han blandt andet været forbi universitetet, arbejdet som negleteknikker og som butiksassistent i Matas.
- Som homoseksuel mand har jeg aldrig følt mig ansporet til at vælge et job i byggebranchen. Det skyldes nok nogle bestemte forestillinger om, hvad det vil sige at være homoseksuel, der kommer af en meget ensidig repræsentation af homoseksualitet, som jeg har oplevet på film og i tv gennem min opvækst. Derfor tænkte jeg slet ikke på at blive håndværker, før jeg lidt tilfældigt stødte på smedeuddannelsen, siger han og uddyber:
- Der var ikke rigtig noget af det, jeg havde lavet tidligere, som gav mening for mig. Men så hørte jeg om at være smed. At man arbejder fra kl. 7 til 15, har klart definerede opgaver, får ok løn og har masser af arbejdsmuligheder – også i udlandet. Det var alt sammen noget, jeg kunne se mig selv i, så jeg gav det et skud. Worst case kunne jeg lade være med at søge en læreplads efter grundforløbet. Best case ville jeg finde ud af, at det var noget for mig.
Føler sig inkluderet
Oliver Carøe endte med at blive fanget af smedefaget, som han i dag er glad for at have tage springet ud i.
Det overrasker ham dog ikke, når han hører, at der er få homoseksuelle som ham selv, der vælger at gøre det samme.
Oliver Carøe støder nemlig sjældent på andre mænd med samme seksuelle orientering som ham selv i branchen. Og dem, han møder, går ofte stille med dørene af frygt for at blive hængt ud og ikke være en del af fællesskabet på lige fod med deres heteroseksuelle kolleger.
Plads til forskelligheder
Selv var Oliver Carøe også indstillet på at løbe ind i smarte kommentarer, da han startede i branchen. Og han var også forberedt på at skulle bruge ekstra tid og energi på at bevise sit værd. Sådan var det imidlertid ikke, fortæller han. Tværtimod oplever han, at folk i byggebranchen hurtigt accepterer hinandens forskelligheder.
- Der er generelt en indforståethed af, at man passer på hinanden, og at alle er der for at yde et godt stykke arbejde i fællesskab, siger han og tilføjer:
- Gør du dit arbejde ordentligt, er det egentlig lige meget, om du skiller dig ud, fordi du er homoseksuel, har et stort temperament eller drikker en øl for meget i ny og næ.
Forstår hvorfor nogle fravælger
Oliver Carøe forstår dog godt, hvorfor nogle vælger at søge mod andre brancher, der traditionelt lægger mere til højrebenet for homoseksuelle.
- Jeg tror, det giver en tryghedsfølelse at vælge et arbejde, hvor man er omgivet af mennesker, man mere umiddelbart kan relatere til, siger han og tilføjer:
- Også fordi jeg tror, alle homoseksuelle mænd enten har oplevet eller været vidne til den der grimme følelse af homofobi, hvor man er blevet råbt af på gaden, kigget skævt til af folk til fester eller deciderede blevet overfaldet.
Rummelighed må gå begge veje
Selvom Oliver Carøe generelt oplever, at der er plads til at kunne være anderledes, er han dog stadig klar over, at det er en anden type af anderledeshed, han kommer med, end mange i branchen er vant til. Derfor mener han også, at det er vigtigt, at rummeligheden går begge veje.
- Alle arbejdspladser har nogle betingelser, og vil man være en del af fællesskabet, må man også være åben overfor dem, der allerede er en del af det, siger han og uddyber:
- Der er altid nogle, der lige skal finde ud af, hvilket ben de skal stå på, når de finder ud af, at jeg er homoseksuel. Min opfattelse er, at det mest af alt handler om, at de er bange for at sige noget forkert. Det er ikke fordi, jeg føler, at min homoseksualitet bliver set som noget negativt. Overhovedet.
Hellere tage snakken end at blive sur
Oliver Carøe bliver derfor ikke sur, hvis nogen kommer til at fyre en dårlig joke af eller siger noget, der på overfladen kan lyde ekskluderende.
- Jeg har f.eks. flere gang hørt nogen sige noget i retningen af: ’Nu kender jeg ikke andre homoseksuelle, men du er sgu nice nok’ – i modsætning til offentlige homoseksuelle personer, de ikke kan lide. Det er måske lidt kejtet sagt, men jeg oplever det ikke som om, at der er dårlige intentioner bag ordene. I stedet for at blive sur, vil jeg hellere lade det passere eller tage snakken stille og roligt, så de også føler sig godt tilpas omkring mig, siger han og tilføjer:
- Det kræver måske, at man er villig til at sluge en ekstra kamel en gang i mellem – måske også mere end hvad der er moderne pt. Men det er også en proces at lære hinanden at kende. Sådan er det vel på de fleste arbejdspladser. Man starter sjældent et sted og så bum – så er alle bedste venner. Når det så er sagt. Bliver man en boksebold, som det altid går ud over, er det selvfølgelig ikke okay.
tmk@odsgard.dk
