HUSK at blive meldt til BygTek LIVE: Sådan finder du din næste medarbejder
BygTek Live: Byggebranchen skriger på arbejdskraft, og flere virksomheder må takke nej til opgaver, ganske enkelt fordi de ikke har mandskab nok til at løse dem. Hvordan slår man kløerne i sin næste medarbejder, når ledigheden er rekordlav?
På onsdag den 11. maj holder vi den næste udgave af BygTek Live. Denne gang kommer det til at handle om, hvordan man kan finde medarbejdere i en byggebranche, der skriger på arbejdskraft.
Flere entreprenører og håndværkere oplever, at de må takke nej til projekter og opgaver, fordi de ikke har mandskab nok. I disse tider kan der altså være en solid økonomisk gevinst i at få rekrutteret effektivt og klogt.
Ugens ekspert giver nogle konkrete tips og tricks om, hvordan man kan få fingrene i den eftertragtede arbejdskraft og fastholder den.
Du vil bl.a. kunne få svar på:
- Hvad er employer branding egentlig for noget?
- Hvorfor og hvordan skal jeg tiltrække medarbejdere?
- Vidste du, at du kan afprøve nye medarbejdere i din virksomhed, inden du fastansætter dem?
- Kan man i bygge- og håndværksbranchen imødekomme medarbejderes stigende fokus på work/life balancen?
- Har du overvejet muligheden for at frigive noget af dine faglærte medarbejderes tid ved at give dem støtte fra eksempelvis ufaglærte?
Praktisk info
BygTek LIVE afholdes d. 11. maj kl. 11:30-12.00 på Zoom.
Tilmelding sker ved at - Klikke her
Du modtager et link til Zoom mødet fra EasyMe, når du har tilmeldt dig.
Du accepterer samtidigt, at BygTek må sende dig mails om BygTek Live. Du kan til enhver tid framelde dig via et link i mailen. Desuden optages episoden til intern og ekstern brug.
Ekspert: Marie-Louise Achton-Lyng, regionschef i vikar- og rekrutteringsvirksomheden Medarbejderne
Marie-Louise Achton-Lyng er anerkendt for sin evne til at finde selv de sværeste kandidater, og så underviser hun virksomheder i alt lige fra opsøgning/tiltrækning af medarbejdere og kompetenceudvikling til fastholdelse af de gode medarbejdere.
Medarbejderne er et vikar- og rekrutteringsforretning, som med baggrund i en
sund forretningsfilosofi og høj etisk standard er en stærk aktør på det danske marked.
Medarbejderne har mere end 15 års erfaring med vikar- og rekrutteringsløsninger på alle niveauer og sætter en ære i at skabe kontakt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Medarbejderne er landsdækkende og repræsenteret med kontorer i Aalborg, Hobro, Viborg, Herning, Horsens, Vejen, Aabenraa, Fredericia, Odense, Ringsted og Høje Taastrup.
Om BygTek LIVE
BygTek LIVE er aktuelle emner i realtid. I BygTek LIVE undersøger vi de emner, som har indflydelse på byggebranchen her og nu. Vi inviterer eksperter i studiet og giver dig mulighed for at stille dine spørgsmål via chatten.
Vi vil gerne producere nærværende, relevant og aktuelt indhold. Vi vil gerne adressere de konkrete og ærlige spørgsmål, der opstår i øjeblikket.
Ved at vi sender live, får vores seere mulighed for at stille spørgsmål, kommentere og reagere i realtid, hvilket vi tror på øger aktualiteten og relevansen af vores indhold og dermed værdien for dig, der ser med.
Har du en ide til et emne, vi kunne tage op i BygTek Live, så hører vi gerne fra dig. Send en mail til fagredaktør på BygTek, Daniel Christensen - Daniel@odsgard.dk
-dc