Aktuelle nyheder - Byggeri

Hvad dælen nøler I efterAdministrerende direktør i TEKNIQ, Troels Blicher Danielsen

Hvad dælen nøler I efter

TEKNIQ efterlyser en mere detaljeret plan for udrulningen af coronavaccinerne.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det var Tordenskjold, der i 1719 udfordrede den svenske kommandant på fæstningen Marstrand med ordene ’Hvad dælen nøler I efter.

Knap så krigeragtigt er meldingen fra TEKNIQ, men meningen er den samme, fordi TEKNIQ efterlyser mere handling fra regeringens side med udrulning af coronavaccinerne.

Samtidig mener TGEKNIQ, at regeringen bør inddrage dansk erhvervsliv i ligningen, når vaccinerne når ud over sårbare og sundhedspersonalet. Det er simpelthen nødvendigt, hvis dansk økonomi skal slippe hæderligt igennem coronakrisen.

Planlægning uklar
Troels Blicher Danielsen, der er administrerende direktør i TEKNIQ erkender det fornuftige i, at regeringen og sundhedsmyndighederne har prioriteret, at særligt udsatte, ældre og sundhedspersonale skal vaccineres først:

- Men derefter bliver prioriteringen og planlægningen mildt sagt uklar, siger han og peger især på behovet for en afklaring af, hvem der falder ind under ’Gruppe 11’ – øvrige samfundskritiske funktioner - i vaccineplanen.

- Vi ved stadig ikke, hvem denne gruppe omfatter, ligesom vi stadig ikke har fået at vide, hvornår eller hvor vaccinationerne skal gennemføres. Det skaber unødvendig usikkerhed – ikke mindst i erhvervslivet, hvor man har brug for at vide, hvilke brancher og fagområder, der kan se frem til at få stikket først, siger Troels Blicher Danielsen.

Almindelig rytme
Han henviser til, at mange danskere ikke har mulighed for at løse deres arbejde hjemmefra, og det er ofte i brancher, som har stor betydning for Danmarks samlede økonomi og drift:
Derfor har disse grupper, og deres arbejdsgivere, brug for at vide, hvornår det bliver deres tur til at få vaccinen og deres arbejdsdag dermed kan komme ind i en mere almindelig rytme, siger Troels Blicher Danielsen og peger på virksomhederne inden for metal-, vvs- og elinstallationsbrancherne.

Sikkerhed for uddannelse
- Det er brancher, som sikrer, at danskernes hverdag fungerer, og som også kan bidrage til at installere sensorer til lys, døre og vand og derigennem bidrager til corona-bekæmpelsen, så vi ikke alle render og trykker på de samme dørhåndtag og stikkontakter. Samtidig er det brancher med et stort antal lærlinge, der med en vaccine kan få sikkerhed for, at de kan fuldføre deres uddannelser, siger Troels Blicher Danielsen og slutter:

- Men med en ny virusmutation, som viser sig mere smitsom, og et stadigt stigende pres på hele sundhedsvæsnet og samfundet, må vi igen appellere til større politisk klarhed, når det gælder vaccineprioriteringen…

Læs mere om Byggeri

7/1 2021
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.