Hvem skal nomineres til Renoverprisen i år?Prisen er blevet uddelt hvert år siden 2013, og ambitionen har fra start været at give renovering den synlighed og anerkendelse, som disciplinen fortjener.

Hvem skal nomineres til Renoverprisen i år?

Det er tid til at spotte de mest vellykkede renoveringer. Frem til den 1. marts kan alle indstille projekter til Renoverprisen 2024. Prisen hylder og fremhæver Danmarks bedste renoveringsprojekter og uddeles til den årlige prisfest i september

Kender du til et særligt godt renoveringsprojekt, som fortjener bred anerkendelse og et fagligt skulderklap? Så er det om at komme til tasterne.

For ikke nok med at der nu tages hul på et nyt år, så åbnes der også for indstillinger til Renoverprisen 2024, der uddeles af Grundejernes Investeringsfond og Realdania.

Dermed kan du starte året med at kigge tilbage på de sidste års succeshistorier og få dem indstillet til prisen, som uddeles senere på året:

- Vi har nu uddelt Renoverprisen i mere end ti år, men den har aldrig været mere vigtig end nu.

- Det skyldes et fortsat større fokus på, at man med renovering af eksisterende bygninger, fremfor at rive ned og bygge nyt, kan reducere byggebranchens klimapåvirkning og spare på ressourcerne, siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.

Susanne Borenhoff, adm. direktør i Grundejernes Investeringsfond, siger:

- I Danmark har vi en rig bygningskultur og -historie, som vi bl.a. kan være med til at bevare gennem veludført renoveringsarbejde. Med Renoverprisen ønsker vi at fremhæve de gode eksempler, så de kan inspirere til andre lignende projekter.

- Vi hører derudover fra vores tidligere prisvindere, at de har kunnet bruge Renoverprisen som løftestang til udvikling af deres virksomheder og sikre flere renoveringsprojekter i samme stil.

Justerede kriterier
I år er kriterierne for indstillede projekter blevet justeret. De opdaterede kriterier skal nu gøre det endnu klarere for kandidaterne, hvordan de i indstillingsbeskrivelsen kommer hele vejen rundt om projektet.

Fremover vil projekterne blive vurderet på baggrund af seks hovedkriterier i form af eksempelværdi, solidt samarbejde, inspirerende ressourcetiltag, faglig kvalitet, blik for brugerne og levende bygningskultur.

På den måde favner Renoverprisen hele processen bag et vellykket renoveringsprojekt anno 2024.

Blandt de indstillede projekter udvælger Renoverprisens nomineringsudvalg fem-syv nominerede projekter. Vinderen findes efter en afstemning blandt 70 byggefagfolk.

Parterne bag Renoverprisen håber på at modtage indstillinger fra alle typer af projekter - både i større og mindre skala.

Udover titlen som årets bedste renoveringsprojekt følger en check til vinderholdet på 100.000 kr. Der uddeles også en specialpris, som belønner et projekt, der fortæller en større historie i et mindre eller usædvanligt projekt. Her modtager vinderen 10.000 kr. udover titlen.

Sådan indstilles projekter
På Renoverprisens hjemmeside kan man indstille et renoveringsprojekt. Indstillingsperioden løber frem til og med den 1. marts. Vinderne af Renoverprisen og Specialprisen kåres ved en prisfest, som afholdes i starten af september 2024.

Alle kan indstille et projekt til Renoverprisen. Det kræver dog, at de lever op til enkelte krav:

- Projektet skal være gennemført i Danmark.
- Projektet skal være gennemført med hjælp fra én eller flere professionelle rådgivere (dvs. arkitekter, ingeniører og konstruktører) og udført af én eller flere professionelle håndværks- eller entreprenørvirksomheder.
- Den renoverede bygning skal for Renoverprisen 2024 være taget i brug mellem den 1. januar 2019 og den 1. september 2023.
- Projektet skal dække en eksisterende bygningsmasse.
- Byrum, gårdrum og lignende kan ikke indstilles til Renoverprisen.

-dc

2/1 2024
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige