Hvordan kommer der flere biogene materialer i byggeriet?
En stuevæg af ubrændt ler, et soveværelse isoleret med presset halm og tang på taget. Realdania undersøger nu i en stor indsats, hvad der skal til for at flere biogene materialer finder vej ind i danske hjem og bygninger
Realdania undersøger nu, hvordan biogene byggematerialer kan vinde indpas i byggerier i Danmark. At erstatte egnede konventionelle opbygninger og materialer med biogene estimeres til at kunne bidrage med op mod 75 % CO2-reduktioner.
Men helt fremmede gæster i huset vil træ, halm og lerjord dog ikke være. De er eksempler på materialer, som danskerne har bygget med i mange hundrede år, indtil man stoppede med at bruge de fleste af dem i takt med udbredelsen af beton i efterkrigstiden.
- Vi går nu i gang med at undersøge, hvad der skal til for at flere biogene løsninger og byggematerialer ender i håndværkernes hænder og i vores huse. Hvordan kan vi dyrke f.eks. tang, græs og hamp, der i sidste ende skal bruges som byggematerialer, når der skal bygges køkkener, stuer og værelser.
- Vi har ressourcer i Danmark, vi ikke udnytter, og som har potentiale til at spille en langt større rolle i byggeriet. En større kommerciel udbredelse og anvendelse af de materialer, som vi historisk har brugt til at bygge med, kan blive et helt afgørende element i at nedbringe byggeriets klimaaftryk, siger Stig Hessellund, projektchef i Realdania.
Fyrtårne af halm, ler og tang
Innovation, produktudvikling og afprøvning af konkrete materialer bliver et vigtigt element i indsatsen, der på sigt - og i samarbejde med udvalgte bygherrer - skal munde ud i et antal biobaserede eksempelbyggerier af både nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger.
Byggerierne skal vise, hvordan de biogene byggematerialer kan bruges i praksis. Målet er, at håndværkere, arkitekter, bygherrer og ingeniører kan blive inspireret ved at komme helt tæt på løsninger, egenskaber og æstetik.
Indsatsen starter med at se på Danmarks arealer og potentialer for en lang række afgrøder. Det skal være baggrunden for en dialog med produktionsvirksomheder og andre aktører, som kan indgå i de nye, biobaserede værdikæder, hvor effektiv produktion er en forudsætning for en konkurrencedygtig udbredelse på markedet.
Indsatsen 'Veje til biobaseret byggeri' løber fra 2023 til 2025, og en lang række af de mest fremtrædende eksperter i Danmark vil blive inddraget i arbejdet. De kommer fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Det Kongelige Akademis Arkitektskole, Smith Innovation, Artelia rådgivende ingeniører og Jaja Architects.
Barrierer og løsninger
Der er et udbredt ønske blandt mange aktører i byggebranchen om at bygge mere bæredygtigt. Men der kan ofte opstå usikkerhedselementer og risici, når de biogene byggematerialer skal tages i brug.
Indsatsen kigger derfor også nærmere på de barrierer, der eksisterer i dag, men også på løsninger, der kan sikre, at fortidens løsninger finder vejen til fremtidens byggeri.
- Der er i dag en lang række barrierer, der gør, at mange vælger de biogene byggematerialer fra. De spænder fra forsikringsforhold og tilgængelighed til byggeegenskaber og holdbarhed. Dem skal vi kigge efter i sømmene, så vi bliver klogere på, hvordan vi på sigt kan reducere eller helt fjerne dem. Og det er vigtigt, at det sker i samarbejde med branchens aktører, forskere og eksperter på området, siger Stig Hessellund.
Indsatsen Veje til biobaseret byggeri er en del af Realdanias samlede arbejde for at fremme bæredygtighed i byggeriet. Ud over kortlægningen af de biogene materialers potentialer bygger indsatsen videre på og knytter sig til en række andre aktiviteter fra foreningens side.
Det gælder bl.a. Realdania By & Bygs eksperimentbyggerier i Fredericia og Villum Fonden og Realdanias samarbejde om projektet 'Boligbyggeri fra 4 til 1 Planet', hvor målet er at reducere klimaaftrykket fra nybyggede boliger i Danmark til en fjerdedel.
-dc
