Hvordan kommer der flere biogene materialer i byggeriet?Hvad der skal til for at flere biogene materialer som halm, ler og tang finder vej ind i danske hjem og bygninger? Det undersøger Realdania i en ny, stor indsats. Foto: Klaus Bo.

Hvordan kommer der flere biogene materialer i byggeriet?

En stuevæg af ubrændt ler, et soveværelse isoleret med presset halm og tang på taget. Realdania undersøger nu i en stor indsats, hvad der skal til for at flere biogene materialer finder vej ind i danske hjem og bygninger

Realdania undersøger nu, hvordan biogene byggematerialer kan vinde indpas i byggerier i Danmark. At erstatte egnede konventionelle opbygninger og materialer med biogene estimeres til at kunne bidrage med op mod 75 % CO2-reduktioner.

Men helt fremmede gæster i huset vil træ, halm og lerjord dog ikke være. De er eksempler på materialer, som danskerne har bygget med i mange hundrede år, indtil man stoppede med at bruge de fleste af dem i takt med udbredelsen af beton i efterkrigstiden.

- Vi går nu i gang med at undersøge, hvad der skal til for at flere biogene løsninger og byggematerialer ender i håndværkernes hænder og i vores huse. Hvordan kan vi dyrke f.eks. tang, græs og hamp, der i sidste ende skal bruges som byggematerialer, når der skal bygges køkkener, stuer og værelser.

- Vi har ressourcer i Danmark, vi ikke udnytter, og som har potentiale til at spille en langt større rolle i byggeriet. En større kommerciel udbredelse og anvendelse af de materialer, som vi historisk har brugt til at bygge med, kan blive et helt afgørende element i at nedbringe byggeriets klimaaftryk, siger Stig Hessellund, projektchef i Realdania.

Fyrtårne af halm, ler og tang
Innovation, produktudvikling og afprøvning af konkrete materialer bliver et vigtigt element i indsatsen, der på sigt - og i samarbejde med udvalgte bygherrer - skal munde ud i et antal biobaserede eksempelbyggerier af både nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger.

Byggerierne skal vise, hvordan de biogene byggematerialer kan bruges i praksis. Målet er, at håndværkere, arkitekter, bygherrer og ingeniører kan blive inspireret ved at komme helt tæt på løsninger, egenskaber og æstetik.

Indsatsen starter med at se på Danmarks arealer og potentialer for en lang række afgrøder. Det skal være baggrunden for en dialog med produktionsvirksomheder og andre aktører, som kan indgå i de nye, biobaserede værdikæder, hvor effektiv produktion er en forudsætning for en konkurrencedygtig udbredelse på markedet.

Indsatsen 'Veje til biobaseret byggeri' løber fra 2023 til 2025, og en lang række af de mest fremtrædende eksperter i Danmark vil blive inddraget i arbejdet. De kommer fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Det Kongelige Akademis Arkitektskole, Smith Innovation, Artelia rådgivende ingeniører og Jaja Architects.

Barrierer og løsninger
Der er et udbredt ønske blandt mange aktører i byggebranchen om at bygge mere bæredygtigt. Men der kan ofte opstå usikkerhedselementer og risici, når de biogene byggematerialer skal tages i brug.

Indsatsen kigger derfor også nærmere på de barrierer, der eksisterer i dag, men også på løsninger, der kan sikre, at fortidens løsninger finder vejen til fremtidens byggeri.

- Der er i dag en lang række barrierer, der gør, at mange vælger de biogene byggematerialer fra. De spænder fra forsikringsforhold og tilgængelighed til byggeegenskaber og holdbarhed. Dem skal vi kigge efter i sømmene, så vi bliver klogere på, hvordan vi på sigt kan reducere eller helt fjerne dem. Og det er vigtigt, at det sker i samarbejde med branchens aktører, forskere og eksperter på området, siger Stig Hessellund.

Indsatsen Veje til biobaseret byggeri er en del af Realdanias samlede arbejde for at fremme bæredygtighed i byggeriet. Ud over kortlægningen af de biogene materialers potentialer bygger indsatsen videre på og knytter sig til en række andre aktiviteter fra foreningens side.

Det gælder bl.a. Realdania By & Bygs eksperimentbyggerier i Fredericia og Villum Fonden og Realdanias samarbejde om projektet 'Boligbyggeri fra 4 til 1 Planet', hvor målet er at reducere klimaaftrykket fra nybyggede boliger i Danmark til en fjerdedel.

-dc

25/10 2023
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige