Aktuelle nyheder - Byggeri

Indbyder til ny konference om biobaserede byggematerialerDen spritnye konference vil give et overblik over de biobaserede materialer ud fra byggetekniske egenskaber og miljømæssige og arkitektoniske muligheder.

Indbyder til ny konference om biobaserede byggematerialer

På konferencen Biobaserede Byggematerialer kan du blandt andet blive klogere på biobaserede byggematerialer; hvordan du bygger med dem, deres egenskaber og deres bidrag til bæredygtigt byggeri

Del artiklen på

Byggebranchens CO2-aftryk er højt. For højt. Derfor er producenterne begyndt at lede efter andre løsninger, bl.a. biobaserede byggematerialer, som folkene bag Building Green nu afholder en hel konference om.

Den finder sted i Vandværket i København NV d. 1.-2. september. Her vil markante videnspersoner i byggebranchen bl.a. forsøge at give svarene på, hvordan vi øger mængden af genanvendelse, hvilke materialer der nedbringer CO2-udslippet, om fornybare ressourcer betyder, at vi bare kan bruge løs, og hvordan materialevalget kan påvirke indeklimaet.

Første mand på scenen onsdag d. 1. september er professor MSO Morten Birkved fra SDU, der lægger ud med et indlæg med titlen ’Biobaserede materialers miljø og klimaperformance – en fornybar, men ikke ubegrænset ressource’. Han efterfølges af arkitekt Martha Lewis fra Henning Larsen Architects, der som head of materials i den anerkendte tegnestue besidder en enorm viden om bæredygtige materialer.

Siden følger indlæg med titler som Old building tradition in new context, Grøn omstilling – hvordan bruger vi materialernes iboende egenskaber bedst?, Feldballe Friskole: En kompromisløs materialestrategi for biobaseret design.

På dag to følger indlæg om bl.a. fugt, indeklima, diffusionsåbne konstruktioner, lys og ventilation, brandsikring samt design.

Begge dage er der lagt en debat ind efter frokost. Onsdag taler paneldeltagerne om bæredygtighed, CO2-aftryk, materialevalg og byggeteknik, og om, hvad der skal til, for at vi kommer videre. Torsdag vil et nyt panel diskutere, hvilke udfordringer biobaserede byggematerialer løser ifht. fugt og indeklima.

Der vil også være mulighed for at se og mærke på udstillede biobaserede byggematerialer og -løsninger.

Se programmet for konferencen her.

-los


Læs mere om Byggeri

29/4 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.