left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Infrastrukturplan med farvel til Ring5 og HærvejsmotorvejDer er afsat penge til såvel nye motorveje som udvidelser af de eksisterende

Infrastrukturplan med farvel til Ring5 og Hærvejsmotorvej

Hvis regeringen får magt som agt, er der både nye motorveje og udvidelser af de eksisterende med i udspillet til langsigtede investeringer i Danmarks infrastruktur

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det er næppe tilfældigt, at regeringen i dag ved middagstid holder pressemøde om dens forslag til en infrastrukturinvesteringsplan på Novo i Kalundborg.

Dermed sendes et klart signal til Danmarks største virksomhed om, at den længe ønskede færdiggørelse af Kalundborgmotorvejen er MEGET højt prioriteret i planen.

Det vidner også om, at regeringen lægger stor vægt på investeringsplanen, idet såvel finansminister Nicolai Wammen som transportminister Benny Engelbrecht og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek deltager i pressemødet.

Ikke de store overraskelser
Ifølge BygTeks kilder indeholder infrastrukturplanen ikke de store overraskelser.

Det skulle dog lige være, at Ring 5 uden om København er pillet ud og nu ikke længere figurerer som et fremtidigt infrastrukturprojekt. Dermed er der også sat en prop i planerne om en fast HH-forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.

Ikke uventet er det til gengæld, at såvel motorvejsforlængelserne til Hillerød og Frederikssund er indeholdt i planen, ligesom en ny motorvej fra Næstved til Rønnede.

Tredje Limfjordsforbindelse
Der skal også ske en udvidelse af E45 mellem Vejle og Århus, og så er der afsat penge til en tredje Limfjordsforbindelse, ligesom motorvejen over Fyn skal udvides.

Til gengæld er der ikke afsat midler til en Hærvejsmotorvej, men det er sandsynligvis med henblik på, at Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen under forhandlingerne kan lokkes med i et forlig mod, at en begyndelse af Hærvejsmotorvejen kommer med i infrastrukturplanen.

Bestillingsarbejde
Planen afspejler i øvrigt MEGET tydeligt, at ministrene har fokuseret på at få deres egne valgkredses ønsker med i infrastrukturplanen.

Statsminister Mette Frederiksen får den tredje Limfjordsforbindelse til Nordjylland, transportminister Benny Engelbrecht en forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn, Kaare Dybvad Bek motorvejen til Kalundborg og Rønnede Næstved, og Nicolai Wammen får en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus og med direkte adgang mellem E45 og Aarhus Havn.

Til justitsminister Nick Hækkerup er der udvidelsen af Hillerødmotorvejen, og sundhedsminister Magnus Heunicke får Rønnede-Næstved motorvejen.


Læs mere om Byggeri

8/4 2021
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.