Investeringer i bedre infrastruktur er delvis selvfinansierende
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at når de dynamiske effekter indregnes, er de 164 milliarder kroner i infrastrukturaftalen en god investering for det danske samfund.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det er ikke bare ’ren luft´ og bragesnak, når politikerne taler om de mange fordele ved at investere i infrastrukturen.
Direktør Lars Andersen fra AE-Rådet understreger i forbindelse med en ny analyse, at ved offentlige investeringer i infrastruktur medregnes fra Finansministeriet ikke de dynamiske effekter af investeringerne – selvom de er åbenlyse
Han mener, at de positive økonomiske effekter af trafikinvesteringer er noget, vi taler alt for lidt om.
Ingen værdi i Finansministeriets regnemodeller
Bag offentlige investeringer gemmer der sig nogle økonomiske gevinster, som ikke bliver tillagt nogen værdi i Finansministeriets regnemodeller, og det betyder en konsekvent undervurdering i værdien af sådanne investeringer:
- Selv om det er bredt anerkendt, at investeringer i infrastruktur er af afgørende betydning for den økonomiske vækst i samfundet, medtages de økonomiske gevinster ikke, når vi opgør, hvor meget projekterne reelt koster. Skævheden i debatten om den økonomiske politik er graverende. Når man ikke indregner dynamiske effekter af offentlige investeringer, kommer udgifterne til disse til at fremstå dyre uden afledte gevinster. Omvendt fremhæves gevinsterne på BNP og arbejdsudbud ved enhver skattelettelse, siger Lars Andersen.
Tre konkrete projekter
Han noterer, at bedre jernbaner og veje betyder, at pendlere i stedet bruger en del af den sparede rejsetid til arbejdstid, ligesom virksomhederne opnår højere produktivitet og sparer tid, når de skal anvende færre ressourcer ved bedre og hurtigere godstransport.
I en analyse har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregnet de positive afkast på BNP, arbejdsudbud og selvfinansieringsgrad på de offentlige finanser for tre konkrete infrastrukturplaner - Den Tredie Limfjordsforbindelse, 3. - og 4. etape af Frederikssundsmotorvejen og sidste etape af Kalundborgmotorvejen.
Næsten som en topskattelettelse
Resultatet er bemærkelsesværdigt og viser selvfinansieringsgrader på gennemsnitligt cirka 30 procent.
- Det er næsten samme selvfinansieringsgrad som en topskattelettelse, der har en selvfinansieringsgrad på 33 procent, mens en bundskattelettelse har en selvfinansieringsgrad på 7 procent, forklarer AE-Rådets direktør.
Han mener ikke mindst, at infrastrukturplanen frem mod 2035 skaber ’en unik mulighed’ for at bruge projekterne til at løse nogle af de kendte uddannelsesudfordringer.
Lærepladser i udbudsbetingelser
Det gælder ikke blandt andet, at vi kommer vi til at mangle 99.000 faglærte i 2030, hvis der ikke gøres noget aktivt ved ubalancen mellem arbejdsmarkedets efterspørgsel og antal uddannede.
- En væsentlig del af udfordringen er, at der er for få lærepladser til de unge ude i virksomhederne. Et andet problem er, at vi ikke er gode nok til at opkvalificere ufaglærte voksne til faglært niveau. Når udbudsbetingelserne for de mange projekter skal udfærdiges, bør man derfor stille krav til virksomhederne om at indtænke uddannelse af lærlinge og ufaglærte, siger Lars Andersen.
