Jortons største projekt i nyere tid: For en halv milliard kroner modernisering af udsat områdeBoligerne får et helt nyt ydre, hvor særligt træ spiller en væsentlig rolle i at skabe en varm og inviterende facade.

Jortons største projekt i nyere tid: For en halv milliard kroner modernisering af udsat område

Der har længe ligget en plan for revitaliseringen af BoligKorsørs afdeling 15, 21 og 35 på Motalavej. Men nu er der udvalgt en entreprenør, og det bliver JORTON som skal løfte opgaven.

Afdelingen kommer til at indgå i en omfattende infrastrukturplan og herudover en fysisk helhedsplan, der vil give nyt liv til hele området.

Det vil bl.a. indebære en nedrivning af 164 boliger, hvor der i stedet skal bygges 28 rækkehuse og 146 tilgængelighedsboliger.

Hertil skal 116 boliger totalrenoveres og flere af dem sammenlægges.

Afdelingerne på Motalavej har gennem de seneste mange år været gennem diverse fysiske helhedsplaner, der alle har haft det formål at gøre området mere attraktivt.

Som følge af områdets karakterisering som udsat boligområde, og samtidig placering på omdannelseslisten, er der udarbejdet en udviklingsplan, med det konkrete formål at ændre beboersammensætningen.

Det skal ske gennem renovering af alle lejemål og samtidig med en lovbestemt reducering af antallet af lejemål.

- Jeg er sikker på at de nu iværksatte renoveringstiltag vil gøre det endnu mere attraktivt at bo i området. Det skyldes både den store opbakning planerne har fået fra lejernes side og kvaliteten i de planlagte renoveringer.

- Det betyder nemlig at det ikke bare er en ordinær boligrenovering vi er ude i. Udtjente boliger rives ned, gamle facader gentænkes og det samme gælder alle udearealer.

- Hertil opfører vi helt nye rækkehuse og tilgængelighedsboliger, herunder et seniroboligfællesskab, så vi får mere diversitet i beboersammensætningen, siger Anders Anthoni, formand for BoligKorsør, og fortsætter:

- Infrastrukturplanen indebærer at vi får skabt nogle unikke udearealer, som kan besøges af alle i nærområdet. Vi håber derfor på at trække mere liv til og samtidig vise alle kvaliteterne frem.

- Vi hævet ambitionsniveauet og efter mange store renoveringssager i vores boligafdelinger, er vi blevet mange erfaringer rigere. Vi føler derfor vi godt forberedt, selvom der er tale om en både tidsmæssig og økonomisk ambitiøs plan.

Med så stor en renovering har det også været centralt for Boligkorsør at lytte til alle beboernes behov, ønsker og bekymringer:

- Der har været mange møder med beboerne for at nå i mål med nogle løsninger, der kan gøre alle tilfredse.

- Vi har også arbejdet for at der på byggepladsen skal være mulighed for lærlinge- og praktikpladser til nogle af områdets beboere, og det har Jorton heldigvis været positivt stemte overfor. Det er et vigtigt led i det at skabe et socialt bæredygtigt boligområde. siger Anders Anthoni.

Det er på mange parametre en historisk byggesag for BoligKorsør, da man arbejder med en samlet anlægssum på over 500 mio. kr.

Det betyder også, at det med en lille margin er totalentreprenøren Jortons største sag i nyere tid:

- Det er en af vores absolut største sager i firmaets historie, men renoveringer af boligforeninger er en af vores spidskompetencer. Vi har sidste år afleveret en stor renoveringssag i Kalundborg og mange fra dette team kommer med over på Motalavej.

- Vores rådgiver AI Arkitekter og Ingeniører har vi også samarbejdet med på Kalundborg og de har før arbejdet sammen med BoligKorsør og kender området godt. Det giver en stor tryghed at de er med ombord.

- Samtidig kører vores midtjyske kollegaer en stor renoveringssag, der også har mange lighedspunkter med sagen på Motalavej, både i forhold til byggesum og kompleksitet.

- Disse erfaringer tager vi med os til Korsør, fortæller Kenneth Johansen, der er regionsleder for Jortons sjællandske kontor. Han fortsætter:

- Sagens størrelse betyder, at man ikke kan overlade noget til tilfældighederne. Vi har derfor haft en lang og god dialog med BoligKorsør for at skabe rammerne for et godt projekt.

- Der har været en god indbyrdes forståelse fra alle parter omkring ambitionsniveauet og forventningerne til projektet, heriblandt en god dialog med beboerne.

- Når man arbejder for en almen boligorganisation, skal man være opmærksom på at beboerne i sidste ende er vores bygherre, og det er vores pligt at tage hånd om dem og deres behov under byggeriet.

- De folk vi har på sagen, er foruden at være dygtige håndværkere, udvalgt fordi de sætter en ære i den gode beboerkontakt. De er klar over at vi er gæster i deres hjem og vi skal opføre os derefter.

-dc

2/2 2024
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige
  • Dialogen bør indledes længe før, projekterne fødes

    Dialogen bør indledes længe før, projekterne fødes

    byggeri ›Ingeniør- og designvirksomhed styrker Arup sin kommercielle organisation for at sikre virksomhedens vækstambitioner. Danske Sussi Kristine Abildgaard skal stå i spidsen som nyudnævnt European Priority Pursuit and Capture Lead
  • Rådgivere zoomer ind på bygningsperformance

    Rådgivere zoomer ind på bygningsperformance

    byggeri ›På tre år har ABC Rådgivende Ingeniører opbygget en installationsforretning, som tæller 50 medarbejdere. Nu etableres en ny afdeling inden for bygningsperformance, der samler kompetencer inden for bygningsautomatik, commissioning og drift
  • Lokal entreprenør skal bygge 30 almene boliger i Bramming

    Lokal entreprenør skal bygge 30 almene boliger i Bramming

    byggeri ›Esbjerg Kommune har godkendt Bramming Boligforenings nye boligbyggeri på Hjørnegrunden i Nørregade. Godkendelsen betyder, at projektet nu kan realiseres, og første spadestik til de almene boliger forventes taget i november