Kasernebyggerier bliver et praksislaboratorium i stor skala
MT Højgaard og forskere fra Build på Aalborg Universitet skal med støtte fra Realdania afprøve ti klimatiltag på 11 byggepladser. Målet er at vise, hvordan byggeriet kan nedbringe udledninger fra energi, byggeaffald og transport
Hvordan sænker man klimaaftrykket fra selve byggepladsen – og hvilke løsninger giver størst effekt, når de møder virkeligheden?
Det skal et nyt projekt med MT Højgaard i samarbejde med Build på Aalborg Universitet og en række leverandører være med til at give konkrete svar på med støtte fra Realdania.
De 31 bygninger er projekteret efter samme enhedstype og er derfor næsten identiske. Det giver en usædvanlig mulighed for systematisk at sammenligne byggeprocesserne og måle effekten af forskellige løsninger under forhold, der ellers er vanskelige at sammenligne.
Konkret undersøger projektet ti forskellige klimatiltag inden for energiforbrug, byggeaffald og transport, som alle er relevante til de gældende klimakrav til byggeprocesser i bygningsreglementet.
Forsøgene skal udføres på tværs af 11 byggepladser med kontrolgrupper til at sammenligne tiltagenes effekt. Og der er noget at hente: Udledningerne fra byggeriets udførelsesfase udgør omkring 1,5 mio. ton CO2 om året.
- Vi ved, at der er CO2 at spare på byggepladsen. Det, vi mangler, er solid viden om, hvilke greb der virker bedst, når de skal fungere midt i en virkelig byggeproces.
- Her får vi en helt særlig mulighed for at teste løsningerne side om side og måle både klimaeffekten og konsekvenserne for den måde, vi bygger på. Den viden skal gøre os i stand til at træffe bedre valg på kommende byggepladser, siger Lea Høy fra MT Højgaard Danmark.
Build bidrager til den systematiske indsamling og analyse af data. Kasernerne opføres på de 11 lokationer fra 2026 til 2028, og arbejdet er allerede i gang på alle byggepladser.
Forsøgene skal både vise, hvad tekniske løsninger kan bidrage med, og hvilken betydning medarbejdernes viden, vaner og planlægning har for ressourceforbruget.
Affaldshåndtering er et særligt fokusområde. Her afprøves uddannelse af håndværkere, en fast ressourcekoordinator og nudging, der skal gøre det lettere at sortere korrekt.
Samtidig undersøges restaffaldet gennem eftersortering. Det skal vise, hvilke materialer der ikke bliver sorteret, og hvor indsatsen kan forbedres.
På energiområdet testes elektriske gravemaskiner og bedre tilpasning af maskinernes driftstider gennem uddannelse og opfølgning. I skurbyen undersøges potentialet i intelligent energistyring, mens byggepladsens elforbrug måles og synliggøres.
For transport af byggematerialer handler forsøgene om at gøre opgørelsen af udledninger mere effektiv. Projektet sammenligner forskellige metoder til at indsamle og håndtere transportdata blandt andet automatisk aflæsning af leverandørernes følgesedler og beregning af udledninger.
I 2025 blev der indført CO2-grænseværdier i bygningsreglementet for transport til byggepladsen og selve byggeprocessen. Branchen mangler dog fortsat detaljeret viden om, hvor udledningerne opstår, og hvilke tiltag der giver de største reelle besparelser.
Det kan gøre det vanskeligt at vælge de rigtige løsninger og styre ressourceforbruget effektivt.
- Hvis vi skal flytte byggeriet i en mere klimavenlig retning, har vi brug for viden, der kan omsættes til handling på den enkelte byggeplads. Kasernebyggerierne skal fungere som et praksislaboratorium i stor skala, hvor vi kan lære på tværs af en lang række næsten ens byggerier og dermed få et langt stærkere grundlag for at se, hvad der virker i praksis.
- Og når den viden bliver delt, kan erfaringerne fra de 11 byggepladser komme langt flere byggerier til gavn, siger Pelle Lind Bournonville, projektchef i Realdania.
Projektet skal sætte tal på reduktionspotentialet og afdække praktiske udfordringer og afledte effekter ved de enkelte tiltag. Erfaringerne skal deles bredt og danne grundlag for en værktøjskasse, der kan hjælpe med at planlægge klimapåvirkningen i tilbudsfasen og følge og styre den under udførelsen.
Build deltager som uafhængig og videnskabelig tredjepart, der skal sørge for robust forsøgsopbygning med kontrolgrupper, systematisk måling og registrering samt analyse, erfaringsopsamling og bred formidling. Yderligere partnere i projektet er Connex, Konvika, Solum, Marius Pedersen, Anker Christensen, Zeppelin.
-dc