Aktuelle nyheder - Byggeri

Kattegatforbindelsen fra utopi til realistisk mulighedAdministrerende direktør Henrik Garver

Kattegatforbindelsen fra utopi til realistisk mulighed

Også den nuværende regeringen vil undersøge mulighederne for en fast forbindelse over Kattegat

Del artiklen på

Samfund - Politik

Af Dan Bjerring

Christiansborg

Bliver planerne om en fast forbindelse over Kattegat vedtaget, vil det være det største anlægsprojekt i moderne tid, der bliver til virkelighed.

Og med transportminister Benny Engelbrechts udtalelser i weekenden er der næppe tvivl, at odds er steget for, at Kattegatforbindelsen bliver det næste store anlægsprojekt efter Femern.

Ifølge transportministeren ser regeringen store perspektiver i en fast Kattegatforbindelse, der kan binde Øst- og Vestdanmark tættere sammen og forkorte rejsetiden mellem landets to største byer med op til halvanden time for både bilister og togrejsende.

Klima og miljø ind i analysen
Regeringen er i forbindelse med forundersøgelsen optaget af også at få belyst de klima- og miljømæssige aspekter ved at anlægge en fast Kattegatforbindelse.

- Det er afgørende, at vi undersøger en kombineret vej- og jernbaneforbindelse og ikke bare en ren vejforbindelse, siger Benny Engelbrecht.

Han slår fast, at det er nødvendigt også at se på forbindelsen med klima- og miljøbriller, fordi al infrastruktur har en betydning for et grønnere Danmark i fremtiden:

- Tænk sig, hvis en ny Kattegatforbindelse grundet de markant kortere rejsetider mellem Jylland og Sjælland for eksempel kan nedbringe antallet af indenrigsflyvninger, siger ministeren.

FRI kom først med ideen
Det er efterhånden 14 år siden, at Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRI – i en infrastrukturanalyse præsenterede planerne om ”det dobbelte motorvejs-H”, og heri indgik en Kattegatforbindelse.

Der gik en måneds tid, før medierne pludselig fik øjnene op for historien, der vakte stor opmærksomhed, og administrerende direktør Henrik Garver glemmer ikke sådan den dag:

- Den blev hovedhistorie i alle medier, og jeg måtte to gange samme dag køre til Storebælt for at blive interviewet på de store tv-kanaler. Dengang troede mange, at det var en utopi, men nu står vi i en situation, hvor der nok er mange flere, der tror, at Kattegatforbindelsen bliver til noget, end der ikke tror det, siger Henrik Garver til BygTek.

Ikke den første ’utopi’
Han peger på, at FRI’s analyse i 2006 pegede på behovet for en Kattegatforbindelse ud fra flere perspektiver.

Dels bedre muligheder for på længere sigt at håndtere trængsel på Storebæltsforbindelsen og vejene i Østjylland og dels øge mobiliteten mellem arbejdsmarkederne og uddannelserne i Øst- og Vestdanmark:

- Det behov er ikke blevet mindre. Det tager ofte lang tid at føre ’utopier’ ud i livet. Første gang, man talte om metro i København, var i 1950-erne, og debatten om projektet dukkede op flere gange gennem de kommende årtier, inden beslutningen blev truffet. Det samme gjaldt Storebæltsforbindelsen. Den slags beslutninger tager tid, og man skal måske først se konsekvenserne af ikke at træffe beslutningerne om store samfundsinvesteringer, før man beslutter sig politisk, siger Henrik Garver videre.

’Både og’ eller ’enten eller’
Flere har peget på, at man kan diskutere behovet for en Kattegatforbindelse til både jernbane og biler om eksempelvis 20 år. Til den tid kører både biler lastbiler og busser på elektricitet, og de fleste køretøjer er sandsynligvis førerløse.

Men det er noget af det, den kommende analyse skal undersøge:

- Fremtidens teknologi får stor betydning for behovet på en Kattegatforbindelse. Andre steder i verden satses der i de kommende år på en højklasse, skinnebåren togdrift som alternativ til fly, fordi man kan opnå højere hastigheder og sikkerhed. Derfor er det vigtigt at have både jernbane- og vejforbindelse med i den videre analyse. Man vil også overveje, om en Kattegatforbindelse skal være dimensioneret til godstog eller alene passagerdrift. Det har stor betydning for prisen på forbindelsen, idet dimensionering til godstog vil gøre den væsentlig dyrere, siger FRI’s administrerende direktør, der tror på, at en Kattegatforbindelse kan stå færdig om cirka 15 år.

Lyt til hele interviewet med Henrik Garver på nedenstående link

http://radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=3818&T=Kattegatforbindelsen%20fortsat%20på%20den%20politiske%20dagsorden

Læs mere om Byggeri

20/1 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.