Aktuelle nyheder - Byggeri

København vil have klimavenlige byggepladserDirektør i GSV Dan Vorsholt(tv) og overborgmester Frank Jensen er enige om, at CO2 udledningen på byggepladserne skal ned med mere klimavenlige arbejdsmaskiner.(Foto:GSV)

København vil have klimavenlige byggepladser

For at mindske CO2 udledningen vil Københavns Kommune til næste år kræve klimavenlige arbejdsmaskiner på byggepladserne i foreløbigt ti udbudte projekter - og GSV Materieludlejning er klar til at levere

Del artiklen på

Samfund - Klima og Bæredygtighed

Af Johannes H. Nørgård

Københavns Kommune bygger årligt for cirka tre milliarder kroner. Det skaber støj og partikelforurening fra de primært mange dieseldrevne maskiner, men sætter også nogle grimme CO2 aftryk. Alene fra de københavnske byggepladser udledes der ifølge kommunens beregninger 80.000 ton CO2 fra maskiner, hvilket svarer til godt fem procent at det samlede Københavnske CO2 aftryk i 2017.

Det har nu ført til, at kommunen i sin nye budgetaftale for 2020 har besluttet at afsætte midler til, at kommunens egne arbejdsmaskiner skal gå over til biobrændstof, men også stille skærpede udbudskrav om fossil- eller emissionsfri arbejdsmaskiner i foreløbigt ti bygge- og anlægsprojekter.

- Det skal gå hurtigere med den grønne omstilling, ellers når vi ikke i mål med at være CO2 neutrale i 2025. Derfor sætter vi ind på en række områder, hvor vi både får udfaset diesel som drivmiddel, der giver den partikelforurening, københavnerne er allermest nervøse for, og får nedbragt CO2 udledningen. Vi starter foreløbigt med ti konkrete udbud, hvor vi vil stille krav til emission og genanvendelse, sagde Frank Jensen til 380 deltagere på konferencen ’Fremtidens Byggeri, den 7. oktober, arrangeret af GSV Materieludlejning.

Starter en god spiral
På konferencen var der udstillet alskens elektrisk materiel, deriblandt en 25 ton graver på batteri, der allerede er solgt i otte eksemplarer i Norge. Det glædede Frank Jensen:

- Jeg kan jo se her i dag, at teknologien er klar, så det er godt, vi begynder at skærpe kravene i vores udbud, så vi får sat gang i den gode spiral.

Han ville dog ikke give noget bud på, hvornår alle byggepladser i København vil være elektrificerede og CO2 neutrale udover, at det skulle være så hurtigt som muligt, men lovede, at kommunen ville løfte mere af sløret for de ti konkrete udbud ved den kommende leverandør konference.

Så bliver det eldrevne ikke meget større. Cat 323F Z-line en 25-ton allroundmaskine, der kan arbejde op mod 7 timer på en opladning.(foto:jhn)

Stil krav til os
Det var sød musik i direktør fra GSV Dan Vorsholts ører. Han vil med konferencen sætte ekstra skub i markedet for miljø og klimavenlige maskiner til byggebranchen. Han fortalte, at GSV har i alt cirka 7500 enheder til udlejning på enten el eller batteri, og at investeringerne i grønt materiel var steget til 20 % af virksomhedens samlede indkøb det seneste år. Indkøb, han forventer, vil vokse til 40-45 mio. kr. i 2020.

- Vi oplever, at der er stort fokus på klimavenlige arbejdsmaskiner, men vi vil meget gerne meget mere. Byggebranchen står for 40 % af CO2 udledningen, så vi har et stort ansvar og en fælles udfordring i at få den belastning ned, sagde Dan Vorsholt og fortalte, at det koster cirka 25 % mere at købe eller leje en elektrisk arbejdsmaskine, og selv om det opvejes af de billigere driftsomkostninger for de fleste maskiner, så har det skabt en vis afventen.

- Derfor ser vi gerne, at der kommer flere krav i udbudsmaterialet, så vi får konkurrence på lige vilkår og for alvor sat fart i den grønne omstilling. Vi er mere end klar, når efterspørgslen er der, siger han og tror, at byggepladserne med de rette krav vil kunne være fossilfri om 4-5 år.

johannes@odsgard.dk




Læs mere om Byggeri

10/10 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.