Begge har i en længde på ca. 450 meter.

Københavns gamle bølgebrydere skal beskytte Lynetteholm

I 130 år har Københavns Havns bølgebrydere indrammet havnen og beskyttet de sejlende mod bølger og vejrets luner. Nu skal de mange gamle søsten i bølgebryderne brydes op og genbruges i byens nye værn mod stormflod

Københavns Havns historiske bølgebrydere ved Trekroner Fortet har været et af havnens særlige kendetegn og beskyttelse siden 1890'erne, hvor de blev anlagt sammen med Frihavnen - der i dag kendes som Nordhavn.

Fremover skal bølgebryderne gøre nytte i anlæg af Københavns nye halvø og stormflodssikring, Lynetteholm - og arbejdet med at genbruge dem i Lynetteholm begyndte mandag i denne uge.

Bølgebryderne har igennem alle årene ligget som lange stendæmninger på begge sider af Trekroner Fortet ved indsejlingen til Københavns Havn og haft den vigtige funktion at skærme havnen og de sejlende mod bølgepåvirkninger og hårdt vejr.

Bølgebryderne består af sten, som er rundet af havet, og nu skal de have et nyt liv i Lynetteholm.

- Det har helt fra starten været vigtigt for os, at vi kunne genbruge bølgebrydernes mange stenressourcer i Lynetteholm, samtidig med at vi fører et af havnens særlige historiske kendetegn videre i en ny form.

- Nu skal bølgebryderne ikke bare fungere som bølgebryder, men også beskytte byen mod fremtidige stormfloder, og på den måde fortsætter deres vigtige funktion, siger administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro.

Bølgebryderne er estimeret til at rumme cirka 50.000 m3 sten. Det svarer til næsten 20 coastere fuldt ladet med sprængsten, som man nu slipper for at sejle til Lynetteholm fra Norge eller Sverige.

I anlægget af Lynetteholm er det kun sten fra bølgebryderne, der bliver søsten. Alle øvrige sten, er sprængsten. Det vil sige sten, som er sprængt i Norge eller Sverige for blandt andet at gøre et område brugbart til udvikling.

Fra bølgebryder til perimeter
Stenene fra bølgebryderne skal blandt andet bruges som såkaldte dæksten i den øverste del af Lynetteholms vestlige stendæmning. Det er den del af Lynetteholms omkreds, som anlægges langs Trekroner Fortet, og som ligger tættest på det område, hvor bølgebryderne brydes op.

Det betyder, at Lynetteholms entreprenør, Aarsleff, får en relativ let arbejdsgang og kan tage stenene fra bølgebryderne og lægge dem på en pram, som sejler den korte vej fra bølgebryder til stendæmning, hvor stenene placeres.  

- Vi har et ansvar for at udføre vores arbejde så skånsomt som muligt. Derfor fokuserer vi på at minimere vores brændstofforbrug, optimere vores arbejdsgange og genanvende materialer.

- Stenene i de gamle bølgebrydere har beskyttet København i mange år, og den gode historie ændrer vi ikke på, når vi piller de store sten op og bygger dem ind i den nye stormflodssikring, siger projektdirektør i Aarsleff, Ulrik Andreasen.

Bølgebryderne genbruges etapevis
Da Lynetteholm endnu ikke er færdiganlagt, har bølgebryderne stadig en beskyttende funktion for dele af havnen. Derfor vil de heller ikke blive fjernet på en gang, men etapevis i takt med at Lynetteholms stendæmning langs Trekroner Fortet bliver opbygget.

Det sikrer, at den nye stendæmning i Lynetteholm løbende kan overtage den beskyttende opgave med at skærme havnen for bølgepåvirkninger.

Det er forventningen, at bølgebryderne på begge sider af Trekroner Fortet vil være helt brudt ned inden udgangen af 2025.  

Københavns bølgebrydere blev opført sammen med den originale Frihavnsanlæggelse i perioden 1891-1894. Det havneområde, som i dag kendes som Nordhavn.

I slutningen af 1800-tallet udgjorde anlæggelsen af den tyske Kielerkanal en trussel mod den danske andel i den østersøiske transithandel. Som modsvar satte Danmark gang i et af datidens største anlægsprojekter: Frihavnen - hvortil man anlagde de to bølgebrydere.

Den sydlige bølgebryder mellem Refshaleøen og Trekroner blev oprindeligt anlagt i en længde på ca. 204 meter (670 fod), mens den nordlige mellem Trekroner Fortet og Levantkaj målte ca. 365 meter (1200 fod) ved anlæggelsen.

Efterfølgende er begge bølgebrydere blevet udbygget, og begge har i dag en længde på ca. 450 meter.

-dc