Klimaloven er kun første skridt på vejen

Klimaloven er kun første skridt på vejen

Dansk Byggeri lægger stor vægt på, at et bredt politisk flertal står bag målsætningen om 70 procent reduktion af CO2 inden 2030

Politik - Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Direktør Michael H. Nielsen i Dansk Byggeri har i årevis beskæftiget sig med byggeriets aftryk på CO2-belastningen, og han er derfor meget tilfreds med, at der forleden blev indgået en aftale mellem et stort flertal af Folketingets partier om en klimalov.

Han understreger, at Klimaloven er meget vigtig ikke alene i dag, men også for de kommende generationer:

- Med så stor en politisk opbakning på både rød og blå side i Folketinget, er der basis for, at Danmark kan blive grønt foregangsland. Det lægges der mærke til langt uden for Danmarks grænser. Det viser også reaktionerne på klimatopmødet i Madrid. Men det skal ikke bare være ord på et stykke papir, for det kræver både vilje, hårdt arbejde og investeringer at nå de fastlagte mål, siger Michael H. Nielsen til BygTek.

Papir er taknemmeligt
BygTek peger på, at papir er taknemmeligt, og at Klimaloven indtil videre kun er en tom skal, der først skal udfyldes, når der kommer en klimahandlingsplan til foråret. Men Michael H. Nielsen slår fast, at der er tale om forpligtende mål og delmål:

- Den næste interessante opgave er der, hvor vi i blandt andet i bygge-anlægsbranchen via vores klimapartnerskaber skal komme med ideer til, hvordan de ambitiøse mål kan opnås. Det er vi allerede i de forskellige brancher i gang med at komme med input til. Energirenovering er et af elementerne, fordi vi i Danmark bruger 40 procent af al energi i bygninger, siger Dansk Byggeris direktør videre.

Indlejret CO2
Men det er ikke nok at se på selve energiforbruget i den løbende drift. Der skal også fokus på den ’indlejrede CO2’ i forbindelse med produktionen af eksempelvis byggematerialerne:

- Hvor stor er den CO2-belastning, der er gået til at producere eksempelvis et vindue, et betonelement eller en trækonstruktion? Det skal vi arbejde mere med i branchen og komme med ideer til, hvor vi kan nedbringe CO2-udslippet, siger Michael H. Nielsen.

Her kan det undre, at regeringen ikke engang har involveret boligminister Kaare Dybvad Beck direkte i sit eget klimaudvalg, men det bekymrer ikke Michael H. Nielsen:

- Når vi møder ministeren i forskellige sammenhænge, er han meget optaget af, at bygge- og boligområdet skal levere på klimadagsordenen, siger Dansk Byggeris direktør.

Uafhængigt klimaråd
Tidligere fungerede Klimarådet som en forlænget arm for politikerne, men med Klimaloven sikres Klimarådet en reel uafhængighed af det politiske system, og det er ifølge Michael H. Nielsen en betydelig nyskabelse:

- Klimarådet bliver dermed en vigtig vagthund i forhold til de 10-årige delmål, der skal sættes hvert femte år. Lige som rådet skal vurdere, om man når de klimamål, der er stillet op, eller om det er nødvendigt med nye initiativer. Samtidig er det vigtigt at forstå, at der også i Klimaloven ligger, at udledningen af klimagas skal nedbringes, uden at det går ud over muligheden for at drive virksomhed i Danmark, slutter Michael H. Nielsen.

Lyt til hele interviewet med Michael H. Nielsen på nedenstående link

http://radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=3793&T=Klimaloven er kun første skridt på vejen

10/12 2019
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år