Klimavenlig asfalt giver store gevinster Regeringen vil fremover anvende den klimavenlige asfalt til vedligeholdelse af statens veje

Klimavenlig asfalt giver store gevinster

Den klimavenlige asfalts holdbarhed vurderes af Vejdirektoratet til at være mere holdbar end en standard belægning, som har en forventet levetid på omkring 16 år

Af Dan Bjerring
Christiansborg

I et svar til Folketingets Transportudvalg oplyser transportminister Benny Engelbrecht blandt andet, at de igangværende forsøg med udlægning af klimavenlig asfalt er faldet godt ud:

- Vi kan derfor allerede nu konstatere, at den klimavenlige asfalt kan udlægges i praksis med et godt resultat. Konkret har Vejdirektoratet lagt den klimavenlige asfalt ud på fire forsøgsstrækninger - Helsingørmotorvejen, Sydmotorvejen, Østjyske Motorvej og Skovvejen - med positive resultater, oplyser Benny Engelbrecht.

Samfundet tjener på klimavenlig asfalt
Helt overordnet har det ifølge ministeren vist sig, at udlægningen på de konkrete strækninger fører til, at samfundet tjener netto 1,4 - 2,9 kroner for hver krone, der er investeret i den klimavenlige asfalt på de strækninger:

- Den store gevinst ved asfalten forekommer primært, fordi den klimavenlige asfalt fører til en brændstofbesparelse på omkring 1,2 procent. Det fører til mindre udledning af CO2 og luftforurening, og at husholdninger og virksomheder sparer penge på brændstof til transport, skriver transportministeren.

Klimavenlig asfalt er mere holdbar
Med hensyn til den klimavenlige asfalts holdbarhed vurderer Vejdirektoratet, at den er mere holdbar end en standard belægning, som har en forventet levetid på omkring 16 år.
Den klimavenlige asfalt forventes at have en holdbarhed som minimum er tilsvarende de asfalttyper, Vejdirektoratet ellers ville have udlagt.

Vejdirektoratets undersøgelser indikerer også, at denne type asfalt har en øget akustisk holdbarhed, hvilket giver en støjreducerende egenskab, set over hele slidlagets levetid.

- Regeringen har i denne forbindelse besluttet, at den klimavenlige asfalt udlægges i forbindelse med Vejdirektoratets vedligehold af statsvejene i 2020. Derudover vil regeringen tage udlægning af klimavenlig asfalt fra 2021 op som led i arbejdet med klimahandlingsplanen, slutter Benny Engelbrecht.

11/12 2019
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år