Kom til Netværksdag for boligforeninger med fagligt indhold og inspiration
Er du klar til at blive inspireret og få ny viden, som du kan bruge i din boligforening? Så sæt kryds i kalenderen den 22. november, hvor Byens Boligforeninger inviterer til netværksdag i Hvidovre for alle, der arbejder eller bor i en boligforening
Netværksdagen byder på relevante og faglige indlæg, masser af netværk og ikke mindst muligheden for at gå i dialog med en række brancheeksperter i udstillerhallen. Alt sammen gratis og samlet på ét sted.
Uanset om du er driftsleder, ejendomsinspektør, varmemester, vicevært, administrator, bestyrelsesmedlem eller blot en engageret beboer, så vil du helt sikkert få noget fagligt og personligt ud af at deltage i nogle timer.
Netværksdagen byder nemlig på indhold, der er skræddersyet til alle med interesse for boligforeninger og drift af ejendomme.
- Vi afholder netværksdagen for sjette gang, fordi vi kan se, det giver stor værdi for både deltagere og udstillere. Vi har sammensat et program med spændende foredrag, mulighed for at netværke på tværs af boligforeninger og ikke mindst mulighed for at gå i dialog med førende eksperter i udstillerhallen.
- Tag gerne en konkret problemstilling eller et spørgsmål med, så I kan få en god snak om mulige løsninger, siger Michael Odsgard, der står bag Byens Boligforeninger.
Aktuel viden gennem foredrag
Netværksdagens foredragsholdere er nøje udvalgt og er blandt de dygtigste eksperter inden for hvert deres felt.
Du kan se frem til foredrag om kemifri kalkbeskyttelse af vandrør og -installationer, optimering af vand- og varmeforbrug, gode råd om brandsikring og gennemgang af en række cases om boligforeninger, der har fået solceller.
Du kan også høre Poul-Erik Loua, ejendomsinspektør i E/F Egevang Syd, dele sine erfaringer om indkøb af adgangskontrol og nøglesystemer. Han vil fortælle om de overvejelser, en ejendomsinspektør og boligforening gør sig i forbindelse med valg af systemer.
Undervejs i foredragene vil der være rig mulighed for at stille spørgsmål og komme med egne erfaringer. Forhåbentlig kommer der en god debat i gang, så deltagerne kan lade sig inspirere af hinandens vinkler på emnerne.
Du bestemmer selv, hvilke foredrag du vil høre i løbet af dagen. Husk at booke billetter, mens der stadig er ledige pladser.
Deltag i et netværksmøde
Netværksdagen byder også på netværksmøder, hvor du kan møde driftsledere, viceværter, varmemestre mv. fra andre boligforeninger over morgenmad eller en god frokost.
På møderne får du mulighed for at hjælpe andre, udveksle erfaring og forhåbentlig opbygge et netværk, du kan trække på i hverdagen.
Deltagelse på netværksmøderne er som alt andet gratis, og møderne faciliteres som vanligt af netværksspecialist Søren Mortensen.
Ekspertrådgivning i udstillingshallen
Ud over foredrag og netværksmøder byder dagen på en fyldt udstillingshal med en bred vifte af brancheeksperter. Her kan du få svar på konkrete spørgsmål og en uforpligtende snak om mulige løsninger til din boligforening.
Tag gerne en konkret problemstilling eller idé med, som du ønsker at vende med eksperterne. En god dialog kan være vejen til nye løsninger, du ikke selv havde tænkt på.
Send medarbejderne afsted
For administratorer og boligselskaber er netværksdagen oplagt at bruge til at sende medarbejdere afsted.
På få timer kan de opdatere deres viden inden for mange relevante områder og få konkrete inputs med hjem, som kan bruges i de boligforeninger, de administrerer eller er en del af.
Inspiration og nye relationer
Netværksdagen afholdes for sjette gang og er efterhånden blevet et sted, hvor branchen mødes.
Så foruden det faglige udbytte giver netværksdagen også et kærkomment socialt og personligt pusterum, hvor du kan mødes med andre, der bor eller arbejder i en boligforening, og udveksle erfaringer i afslappede rammer.
Ofte opstår de bedste idéer, når man krydser viden på tværs af organisationer og sammenhænge.
De relationer, der knyttes på netværksdagen, kan vise sig uvurderlige på sigt, når der er behov for rådgivning eller sparring. Hiv et par timer ud af kalenderen og deltag aktivt på Netværksdagen den 22. november i Frihedens Idrætscenter i Hvidovre.
Læs mere om programmet og tilmeld dig her.
Netværksdag
Onsdag den 22. november
Det er gratis at deltage
• Spændende indlæg
• Mød kollegaer fra andre boligforeninger
• Netværksmøder
• Mød eksperter i udstillerhallen
• Mad & drikke
Sted: Frihedens Idrætscenter i Hvidovre
Åbningstid: kl. 7:30 – 13:30
Læs mere og tilmeld dig her.
Netværksdagen er skræddersyet til dig, der er:
Driftsansvarlig for ejendomme
?Ejendomschef eller ejendomsinspektør
Ejendomsadministrator
Ansvarlig for ejendomsservice?
Varmemester eller vicevært
Boligadministrator
Bestyrelsesmedlem i andelsbolig- eller ejerboligforeninger
Beboerrepræsentant i et boligselskab eller en udlejningsejendom
Gæst til en af de deltagende virksomheder
Kom til Netværksaften med mad og vin
Som nyt initiativ afholder Byens Boligforeninger tirsdag den 21. november om aftenen et arrangement med mad, vin og foredrag om solceller for bestyrelsesmedlemmer i boligforeningerne.
- Med Netværksaftenen vil vi forsøge at skabe nogle gode og hyggelige rammer for dialog på tværs af boligforeningerne.
- Vi ved, at der er en stor efterspørgsel hos bestyrelsesmedlemmer i boligforeningerne for at tale og dele viden med bestyrelsesmedlemmer fra andre boligforeninger om de løsninger og udfordringer, som man støder på i arbejdet med foreningen.
- Og hvad er bedre end at tale sammen over god mad og et glas vin? siger Michael Odsgard, der tilføjer at Netværksaftenen også er gratis, men kræver tilmelding.
- Vi har forsøgt at få bestyrelsesmedlemmerne til at komme på vores Netværksdage, men det er i arbejdstiden for rigtig mange mennesker. Med Netværksaftenen giver vi bestyrelsesmedlemmerne mulighed for at besøge os efter arbejde, og vi har allerede fået mange tilmeldinger, slutter Michael Odsgard.
-dc