Kommentar: Fra skrothandel til skrotbunke
Som ung arbejdede Jakob Ellemann-Jensen hos en skrothandler i Sydhavnen i København. Med hans exit fra dansk politik kan man nærmest konkludere, at ringen er sluttet, for han efterlader Venstre som en politisk skrotbunke.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det vil være synd at påstå, at det er overraskende, at Jakob Ellemann-Jensen til sidst måtte give op. Han var fra begyndelsen sendt på en ’mission impossible’ i et parti, der var dybt splittet af indre stridigheder, med en tidligere formand, der ikke lyttede til hverken baglandet eller de andre politikere, og i et formandsopgør, der efterlod Jakob Ellemann-Jensen som det på det tidspunkt reelt eneste alternativ for Venstre.
Mangler Uffes kompas
Samtidig må man også konstatere, at han ikke har haft det politiske kompas, som var hans fars kendemærke. Og netop sammenligningen med hans far har også uden tvivl skabt problemer, for der er langt mellem Jakob og Uffe.
Han har begået adskillige store fejl i sin tid som formand, og den største var ikke, at han gik i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne, men at han inden valget så stærkt understregede, at den situation var utænkelig. Hans voldsomme angreb mod Mette Frederiksen og hans senere totale knæfald for samme person fjernede enhver troværdighed om hans person – uanset om det sandsynligvis har været en god politisk beslutning for Danmark
I politik er troværdighed noget af det eneste, man kan bygge en karriere på, og den troværdighed havde Jakob Ellemann-Jensen for længst sat over styr. Og med hans manglende troværdighed har Venstre også været sendt i frit fald i meningsmålingerne siden valget.
Søren Gade kan løfte opgaven – men han vil ikke
Nu er spørgsmålet så, om Troels Lund Poulsen er den rette til at efterfølge Jakob Ellemann-Jensen. Situationen er vel den, at der kun er et alternativ - som uden tvivl vil være langt bedre for Venstre - nemlig Søren Gade.
Men han har hurtigt været ude og lukke enhver tvivl om, at han ville stille op til formandsposten. Søren Gade har fået nok af knive i ryggen, og han befinder sig glimrende i sin position som Folketingets formand, det danske riges næsthøjeste post efter dronning Margrethe.
Tre år i den politiske trykkoger
Venstres landsmøde i midten af november bliver derfor et ’klappe kage landsmøde’, hvor man vil vise sin opbakning til den nye formand. Han har de fornødne politiske kvaliteter og brutalitet, der skal til for at løfte opgaven.
Om det så er nok til at trække vælgere tilbage fra Moderaterne og DanmarksDemokraterne, det er så et helt andet spørgsmål, hvor svaret først kan gives om tre år til næste folketingsvalg.
