Kommunale bygninger fyrer for gråspurvene

Ifølge en ny analyse fra DI Byggeri har 64 procent af kommunale bygninger dårlig isolering, utætte vinduer og et højt varmeforbrug.

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Energikrisen bør ifølge DI Byggeri få alle landets kommuner til at sætte fart på energirenoveringen. Alene i København er der 696 kommunale bygninger med energimærke D til G. I Aarhus er tallet og 751.

Det svarer til, at henholdsvis 67 - og 74 procent af de to kommuners bygninger har et højt energiforbrug, og i hele landet har 17.969 kommunalt ejede energimærkede bygninger energimærke D til G. Det svarer til 64 procent.

Dertil kommer, at knap hver fjerde kommunale bygning opvarmes med gas – svarende til cirka 7.000 bygninger.

Bruger 20 gange mere energi
Bygninger står for cirka 40 procent af Danmarks energiforbrug, og hovedparten af energien bruges til opvarmning. Og en bygning med energimærke G bruger cirka 20 gange mere energi end en tilsvarende med energimærke A.

Branchedirektør Anders Stouge, DI Byggeri, understreger, at det også for kommunerne er en hasteopgave at få skiftet naturgassen ud med fjernvarme, varmepumpe eller anden varmekilde:

- Når kommunerne alligevel er i gang med den opgave, er det oplagt i samme ombæring at skifte vinduer, isolere og hvad der ellers skal til for, at bygningen udnytter energien bedst muligt, siger han.

Store besparelser at hente
Anders Stouge slår fast, at det ikke er hensigtsmæssigt, at kommunerne har tusindvis af bygninger, der ikke kan holde på varmen:

- Kommunerne er ligesom alle andre pressede af høje energipriser, og der er store besparelser at hente både på den korte og lange bane ved at energirenovere bygningerne. Den billigste energi er nu engang den, vi ikke bruger, og derfor skal vi minimere varmeforbruget mest muligt, siger han.

Samme energirenoveringskrav som for statslige bygninger
I Midt- og Vestjylland er det cirka halvdelen af alle kommunalt ejede bygninger, der har energimærke D til G, mens det på Bornholm og i hovedstadskommunerne er henholdsvis 82 og 71 procent.

Derfor mener branchedirektøren, at det ligesom for statslige bygninger bør være et krav, at der sker en årlig energirenoveringsrate på minimum tre procent af de kommunale bygninger.

- Det bør være en bunden opgave for politikerne på Christiansborg at tage stilling til efter valget. Der er simpelthen alt for mange skoler, rådhuse, jobcentre, sportshaller og andre kommunale bygninger, der fyrer for gråspurvene, siger Anders Stouge.