Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Kommuner bestemmer anlæg af antal p-pladser ved nybyggeriDet er kommunerne, der bestemmer krav om p-pladser i forbindelse med nybyggerier i byerne (Foto: Dansk Byggeri)

Kommuner bestemmer anlæg af antal p-pladser ved nybyggeri

Det er den enkelte kommune, der efter reglerne i Byggeloven og i Bygningsreglementet, bestemmer, hvor mange p-pladser der skal anlægges i forbindelse med nybyggeri

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det fremgår af Byggeloven og Bygningsreglementet at der i forbindelse med nybyggerier skal være et vist antal parkeringspladser i forhold til boligernes antal og størrelse.

Karsten Hønge fra SF har dog bedt transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) om at ændre lovgivningen, så det i fremtiden bliver op til kommunerne at bestemme, hvor mange parkeringspladser der skal være i byerne i forbindelse med nybyggeri.

Ministeren slår i et svar fast, at det er den enkelte kommune, der som bygningsmyndighed træffer afgørelse i byggesager efter reglerne i Byggeloven og i Bygningsreglementet, herunder om parkeringskrav.

Kommunen vurderer parkeringsbehovet
- Vælger en kommune i stedet for i en lokalplan eller byplanvedtægt at fastsætte bestemmelser om parkering for det område, hvor et byggeri opføres, er det lokalplanen eller byplanvedtægten, som gælder, og ikke Byggelovens og Bygningsreglementets bestemmelser om parkering. Hvis der ikke er en lokalplan eller en byplanvedtægt med parkeringsbestemmelser, vurderer kommunen herefter parkeringsbehovet i forbindelse med byggesagsbehandlingen efter bygningsreglementet, oplyser Ole Birk Olesen blandt andet.

Dispensation eller parkeringsfond
Kommunen kan konkret vurdere, at der ikke er et parkeringsbehov og fastsætte parkeringskravet til nul.

I sådanne tilfælde er der ikke tale om dispensation, idet kommunen ikke fraviger
et parkeringskrav, men alene fastsætter kravet til nul.

Byggeloven anviser i øvrigt to muligheder for at dispensere fra kravet om etablering af parkeringspladser på egen grund. Parkeringskravet kan enten fraviges ved, at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond.

- Dermed er det allerede i dag op til den enkelte kommune at bestemme, hvor mange parkeringspladser der skal være i forbindelse med nybyggeri mv. under hensyntagen til behovet for parkeringspladser i det konkrete byggeri, ligesom den enkelte kommune kan give en dispensation, oplyser ministeren

Betalte millioner tilbage
Netop reglerne om en parkeringsfond gav i 2012 anledning til en del debat, fordi det viste sig, at Københavns Kommune havde tinglysninger til en værdi af 14 milliarder kroner på ejendomme, der kunne skabe 14.000 parkeringspladser. Men pengene var ikke anvendt efter formålet – eksempelvis til parkeringshuse.

På det tidspunkt havde over 60 kommuner etableret en kommunal parkeringsfond, der i 2010 havde en samlet kassebeholdning på næsten 50 millioner kroner.

En stor del af pengene blev dog betalt tilbage til bygherrerne, da oprettelse af  parkeringspladser, der er finansieret af fondene, skulle ske inden for en fem-årig periode. Ellers skal pengene betales tilbage.


Læs mere om Byggeri

10/1 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder