Aktuelle nyheder - Byggeri

KONTANT afregningDer er pres på boligsalget og dermed også på antallet af tilstandsrapporter

KONTANT afregning

Erhvervsminister Simon Kollerup vil fordoble kontrollen med tilstandsrapporter fra 2021. Men branchen ønsker langt flere kontroller

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

DR’s forbrugerprogram, Kontant, har afsløret omfattende mangler i tilstandsrapporter, og det får nu erhvervsminister Simon Kollerup på banen med krav om langt flere kontroller af tilstandsrapporterne.

I et opslag på Facebook kommenterer erhvervsministeren situationen og peger på, at det - at købe hus - er et vigtigt øjeblik, der kræver grundige overvejelser om økonomi og fremtid:

- Derfor skal man også kunne have tillid til, at de tilstandsrapporter, der bliver udarbejdet i forbindelse med huskøbet, giver et retvisende billede af husets tilstand, fejl og mangler.
Det er ikke holdbart, at vi hører om sager, hvor tilstandsrapporterne ikke indeholder beskrivelser af alvorlige skader som skæve gulve eller rådne vægge. I nogle tilfælde fordi personen, der skal lave rapporten, slet ikke har været til stede i boligen, skriver Simon Kollerup.

Fordobler kontrollen fra næste år
Derfor vil regeringen fra næste år have Sikkerhedsstyrelsen til mere end fordoble kontrollen med tilstandsrapporter til 600 årligt, så helt almindelige familiers køb af drømmehuset ikke ender med at være katten i sækken.

Der blev i 2010 udfærdiget 90.000 tilstandsrapporter, og 600 af dem svarer til kun godt 0,6 procent.

Brancheforeningen for Beskikkede Bygningssagkyndige ønsker ifølge DR, at der foretages mellem 1000 og 1500 kontroller af tilstandsrapporter årligt, og samtidig ønsker man, at ansvaret for rapporterne flyttes fra de enkelte bygningssagkyndige til de virksomheder, de er ansat i.

Andre har peget på muligheden for, at der skal fastsættes et loft over, hvor mange rapporter den enkelte bygningssagkyndige laver årligt.

Læs mere om Byggeri

10/6 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.