Krav om kunst ved statslige byggerier koster millionerPolitiskolen i Vejle. Kunstværket 'Ambassader, Fundament, Objektiv og Refleksion' af kunstnergruppen A KASSEN

Krav om kunst ved statslige byggerier koster millioner

Der er et krav til statslige byggerier og renoveringer om, at kunstnerisk udsmykning skal udgøre 1½ procent af prisen på byggeriet

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det har fået Dennis Flydtkjær fra DanmarksDemokraterne til gennem Folketingets Finansudvalg at spørge social- og boligminister Penille Rosenkrantz-Theil om, hvor mange penge staten ville kunne spare, hvis kravet om at penge til kunstnerisk udsmykning blev nedsat til ½ procent.

Ministeren bekræfter, at ’Bygningsstyrelsen som statslig bygherre er forpligtet til kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri. Bygningsstyrelsen har dog kun ansvar for varetagelsen af kunstcirkulæreforpligtigelsen for de byggeprojekter, hvor styrelsen er bygherre.

Besparelse på 14 millioner kroner
Det gælder eksempelvis universitetsområdet via en årlig bevilling til kunstnerisk udsmykning på Finansloven. Bevillingen er for 2023 er på 7,1 millioner kroner, og dermed vil en nedsættelse af bevillingen til kunstnerisk udsmykning til ½ procent svare til en besparelse på cirka 4,7 millioner kroner.

På kontorområdet er det afsatte budget til kunstnerisk udsmykning i forbindelse med Bygningsstyrelsens igangværende 25 kontorbyggeprojekter i år er samlet 21,2 millioner kroner. Her vil en nedsættelse til ½ procent betyde en besparelse på cirka 14 millioner kroner.

Altså i alt næsten 19 millioner kroner alene på Bygningsstyrelsens område

Også andre byggerier
Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil vil det potentielle provenu ved helt at afskaffe kravet om kunstnerisk udsmykning vil være cirka 28,3 millioner kroner for 2023.

Der er dog en række byggerier, der er omfattet af kunstcirkulæret, som IKKE som ikke indgår i Bygningsstyrelsens opgørelse.

Her vil der være et potentielt provenu på godt 11 millioner kroner ved at nedsætte krav om kunstnerisk udsmykning til ½ procent af de samlede udgifter:

- Det potentielle provenu ved helt at afskaffe kravet vil på baggrund af de angivne oplysninger gennemsnitligt være cirka 16,8 millioner kroner årligt, oplyser ministeren.

6/10 2023