Landskabsarkitekternes stemme fylder 100 årEn af de mange forsider af tidskriftet Landskab fra 2013, nr. 7

Landskabsarkitekternes stemme fylder 100 år

Siden 1920 har tidsskriftet Landskab sat fokus på landskabsarkitektur, havekunst og urbanisme. Det bliver fejret den 20. februar, hvor Danske Landskabsarkitekter og Akademisk Arkitektforening inviterer til reception

Samfund - Arkitektur

Gennem 100 år har landskabsarkitekter, akademikere, journalister og andre fagpersoner skrevet tusindvis af artikler om landskabsarkitektur i tidsskriftet Landskab. Der er sket meget inden for landskabsfaget, siden første udgave af Landskab så dagens lys under navnet Havekunst, og de aktuelle klimamæssige og sociale udfordringer betyder, at landskabsfaget står stærkere end nogensinde før.

100-års jubilæum 20. februar
100-års jubilæet fejres med en reception torsdag d. 20. februar kl. 16 - 19 i Akademisk Arkitektforenings lokaler i Åbenrå 10, 1124 København K. Til jubilæumsreceptionen løfter redaktør Christina Capetillo, arkitekt MDL MAA og Ph.d., sløret for Landskabs nye layout, der er udviklet med støtte fra Dreyers Fond og Nationalbankens Jubilæumsfond.

- Det nye Landskab peger ind i de næste dekader og markerer den centrale position, som landskabsarkitekturen har opnået. Min vision for Landskab er, at det fortsat skal afspejle den store tidshorisont i landskabsfaget - lade arkaiske haver møde samtidslandskabet - og være et forum, hvor vi i fællesskab kan diskutere fremtidens udfordringer og muligheder, fortæller Christina Capetillo.

Til Landskabs 100-års jubilæumsreception løfter redaktør Christina Capetillo sløret for Landskabs nye layout. Foto: Søren Svendsen

Står stærkere end nogensinde før
At tiderne har ændret sig siden 1920, hvor Havekunsts redaktør I. P. Andersens vision var at skabe et tidsskrift, der skulle modvirke amatørernes uelegante forsøg udi havekunsten, fremgår af den første leder:

- Vi håber, at vort lille tidsskrift, som hermed fremtræder for Offentligheden, må blive et virksomt Led i Kampen mod Ukrudtets alt for frodige vækst og efterhaanden være med til at bringe lidt renere Linier i Sagen. Dengang handlede det, som navnet antyder, primært om havekunst, men i dag indtager landskabsfaget en stærkere rolle med hensyn til at imødekomme samfundets udfordringer.

Susanne Renée Grunkin, Formand for Danske Landskabsarkitekter, forklarer

- Fra at være et tidsskrift, der primært tjente som læring og inspiration for fagets udøvere, er Landskab i stadig højere grad også blevet et vindue til omverdenen. I Danske Landskabsarkitekters vedtægter står der blandt andet, at 'Landskab skal kunne virke som fagets ansigt udadtil og indadtil fungere som inspiration for fagets udøvere'. Vi har også brug for at få formidlet fagets spændvidde og alt det, vi som landskabsarkitekter har kompetencer til at beskæftige os med. Det kan være en uhyre svær præmis, men ikke desto mindre har tidsskriftet på en smuk måde været i stand til at balancere mellem de to formidlingsopgaver.

-jhn

Læs mere om 100-års receptionen her

FAKTA om Landskab
Landskab henvender sig til have- og landskabsarkitekter, by- og landskabsplanlæggere, bydesignere, arkitekter, økologer, geografer, kunstnere med interesse for udformning af landskaber og byer. Landskab udgives af Danske Landskabsarkitekter i samarbejde med Akademisk Arkitektforening, og Christina Capetillo, arkitekt MDL MAA og Ph.d., overtog i 2019 redaktørposten efter Annemarie Lund, der var redaktør i perioden 1983 - 2019. Landskab startede i 1920 som tidsskriftet HAVEKUNST; fra 1969-80 hed det LANDSKAP. Landskab udkommer otte gange om året

12/2 2020
  • Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    byggeri ›Efter godt to års byggearbejde er energirenoveringen og moderniseringen af Birke/Bøgeskoven, Glostrup Boligselskabs afdeling 33, nu afleveret
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger