Lau er Danmarks bedste tømrerlærling- Det var helt vildt tæt, fordi dem, der bliver udtaget til DM er så dygtige. Så jeg er superstolt af titlen, siger Lau, der står i lære hos Mester Madsen A/S i Vordingborg.

Lau er Danmarks bedste tømrerlærling

Efter tre dages hård konkurrence ved DM i Skills blev tømrerlærling Lau Blytt Haubro fra Mester Madsen A/S i Vordingborg kåret som Danmarks bedste tømrerlærling

Samfund - Erhvervsuddannelse

Der var kamp til stregen, da fem unge, talentfulde tømrerlærlinge fra hele Danmark dystede om titlen som Danmarksmester ved det store, årlige DM i Skills for unge fra erhvervsuddannelserne i hele Danmark.

Men tømrerlærling Lau Blytt Haubro fra Vordingborg holdt hovedet koldt og kan i kraft af sine skills nu kalde sig for Danmarksmester som lærling inden for tømrerfaget.

- Det var et fantastik dygtigt hold, jeg konkurrerede sammen med på tømrerstanden. Det var helt vildt tæt, fordi dem, der bliver udtaget til DM er så dygtige. Så jeg er superstolt af titlen, siger Lau, der står i lære hos Mester Madsen A/S i Vordingborg.

Håndtryk og diplom af statsministeren
Lau går på CELF i Nykøbing F., hvor han er i gang med EUX-uddannelsen, der kombinerer tømreruddannelsen med en studentereksamen. Uddannelsen har taget Lau Blytt Haubro fire år, når studenterhue og svendebrev forhåbentligt er på plads sidst i september.

Sammen med de øvrige Danmarksmestre fra de i alt 45 erhvervsfaglige uddannelser, der deltager i Skills, tog Lau Blytt Haubro imod præmiebevis og hædring af statsminister Mette Frederiksen foran en fyldt konferencesal i Bella Centret, hvor både forældre, kærester, kolleger, læremestre, politikere og fagdommere fyldte den store sal.

Præcision afgørende
De fem deltagere på Træsektionens stand skulle opføre en teknisk svær tagkonstruktion til et klokketårn i form af et spir, der kræver særlige kompetencer inden for træfagets ædle håndværk.

- Der var mange komplicerede samlinger og vinkler, så det var vigtigt med præcist håndværksarbejde for at løse opgaven til Danmarksmester-niveau, fortæller branchechef Jesper Salling Nielsen fra Træsektionen i Dansk Byggeri.

Fokus på de erhvervsfaglige uddannelser
Skills 2020 er det tiende Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser. I år blev de tre dages konkurrencer afholdt i Bella Centeret i København med over 250 deltagere fra 45 konkurrencefag og flere end 70.000 besøgende.

SkillsDenmark har siden 2011 hvert år holdt DM i Skills, Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne. Omkring 250-300 unge deltager, hvor de inden for de forskellige fag kæmper om at blive landets bedste. DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen - heriblandt grundskoleelever - de mangeartede muligheder i erhvervsuddannelserne.

-jhn

21/1 2020
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år