Lav inflation giver stor reallønsfremgang

Lav inflation giver stor reallønsfremgang

Danmarks Statistiks inflationstal for juni blev på 0,6 procent. Det er fald både i forhold til maj og i forhold til gennemsnittet for første halvår 2019, hvor prisstigningerne landede på 1,0 procent

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Den danske inflation er med 0,6 procent i juni formentlig den allerlaveste i hele EU, og den lave inflation bør ifølge Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg ’nydes så længe den varer’.
Tidligere var forventningen i en række økonomiske prognoser, at inflationen ville krybe op over 1,5 procent i løbet af i år:

- Men det kommer ikke til at ske nu. I juni er det især tøj og møbler, der trækker inflationen ned, mens fødevarer, trækker priserne opad i forhold til de foregående måneder. Med tanke på hvor langvarigt og modent det danske økonomiske opsving er, og med tanke på, at lønstigningerne i øjeblikket ligger stabilt omkring 2,5 procent, ligger inflationen overraskende lavt – og der er stadig milevidt op til langsigtsgennemsnittet på 2 procent, som har været gældende siden Schlüter-regeringen indførte fastkurspolitikken i 1982, siger cheføkonomen.

Pæn reallønfremgang
Med en lav inflation på 0,6 procent, er der pæn fremgang i realløn og disponible indkomster.

Og selvom danskerne stadig har finanskrisen siddende i krop og pengepung, og derfor sparer meget op, så er der for gennemsnitsdanskeren cirka 850 kroner ekstra om måneden til privatforbrug i 2019:

- På bundlinjen medvirker den lave inflation til at holde hånden under opsvinget på hjemmemarkedet, senest også yderligere understøttet af en ny lånekonverteringsbølge, som også kommer byggeriet til gavn i form af boligrenoveringer, siger Bo Sandberg.

Hjemmemarked er vækstlokomotiv
I både 2017 og 2018 var hjemmemarkedet vækstlokomotiv i dansk økonomi. Og også fra starten af 2019 ser det ganske fornuftigt ud for erhvervslivets indenlandske omsætningsudvikling:

- Det samlede erhvervsliv har omsat for 38,6 milliarder kroner mere på hjemmemarkedet i de første fem måneder af 2019 sammenlignet med tilsvarende periode 2018. Det giver en pæn procentvis årsvækst på 3,5 procent. Samtidig har vi i 2019 set, at eksporten er kommet glimrende fra start i år med en vækst på 8,4 procent, ligeledes i årets første fem måneder. Så i øjeblikket flyver opsvinget faktisk på flere motorer, siger Bo Sandberg.

Tilbagegang forude
Dansk Byggeri har på baggrund af Danmarks Statistiks tal beregnet, at opgjort i kroner og øre, omsatte byggeriet for 10,3 milliarder kroner mere på hjemmemarkedet i januar-maj 2019 end i den tilsvarende periode 2018.

- Den fortsatte omsætningsfremgang på foreløbig godt 10 procent i år er overraskende kraftig. Men tallene bekræfter, at bygge- og anlægsbranchen i 2019 befinder sig på toppen af det aktuelle opsving, siger cheføkonomen.

Han forventer dog nogle mere moderate vækstrater i bygge og anlæg i andet halvår 2019 - og den første spæde tilbagegang i løbet af 2020.

10/7 2019
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger