Lave postnumre er dyre i byggeriet
Dansk Byggeri afslører, at 41 kommuner tilsammen sender regninger ud på 2,4 mia. kr. i dækningsafgift alene i 2016. 31 kommuner på Sjælland opkræver afgiften, mens det kun gælder tre kommuner på Fyn og syv i Jylland
Postnummeret afgør, om en virksomhed får en ekstra regning eller ej. I år opkræver 41 kommuner tilsammen 2,4 mia. kr. i dækningsafgift hos det lokale erhvervsliv, mens virksomhederne i resten af landets kommuner helt slipper for at betale afgiften. Storkøbenhavn er dyr, mens Jylland er næsten afgiftsfrit
København sender i år regninger ud på sammenlagt næsten en milliard kroner til virksomheder med adresse i kommunen.
Hovedstaden er en af de 41 kommuner i landet, som opkræver dækningsafgift – en afgift på forretningsejendomme, som kommunerne selv bestemmer, om de vil opkræve eller ej. Kommunalbestyrelsen kan vælge at udskrive dækningsafgift på forretningsejendomme. Dækningsafgiften må højest være 10 promille af forretningsejendommens forskelsværdi med en bundgrænse på 50.000 kr. Forskelsværdien findes ved at fratrække ejendomsværdien og grundværdien.
Storkøbenhavn topper
En ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at 41 kommuner tilsammen sender regninger ud på 2,4 milliarder kroner i dækningsafgift alene i 2016. 31 kommuner på Sjælland opkræver afgiften, mens det kun gælder tre kommuner på Fyn og syv i Jylland.
- Det er særligt kommunerne i Storkøbenhavn, som har en politik om, at det skal koste ekstra at drive virksomhed i deres kommuner. Virksomhederne skaber arbejdspladser og skatteindtægter, og hvis de udvider, stiger dækningsafgiften også. Det er altså en ekstra skat på succes.
- Vi forstår godt, at kommunerne leder efter indtægter, men dækningsafgiften handler ikke kun om lavere omkostninger, den handler også om lige vilkår, uanset hvor du placerer din virksomhed, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.
Afgiften falder marginalt
Middelfart Kommune har som den eneste kommune sidste år besluttet at afskaffe afgiften. Det betyder, at virksomhederne ikke længere skal betale lidt over en mio. kr., som Middelfart Kommune tidligere har opkrævet.
13 kommuner har besluttet af sænke afgiften, men kun ganske lidt. F.eks. sænker Brøndby og Vallensbæk dækningsafgiften med 0,1 promille.
- Det er så små sænkelser, at det ligner symbolpolitik, som virksomhederne reelt ikke kan mærke i hverdagen. Politikerne siger højt og flot, at de vil være erhvervsvenlige, men i praksis batter det ikke.
- Hvis de vil noget, skal de helt afskaffe afgiften, ligesom Middelfart har gjort. Det er politik, der er til at forstå, og som virksomhederne kan mærke. Det kan godt være, at man ikke kan fjerne afgiften på et enkelt år, men så kan man f.eks. vedtage en plan, der udfaser den over tre eller fem år, siger Torben Liborius.
-cmn
