Lave postnumre er dyre i byggeriet- Dækningsafgiften handler ikke kun om lavere omkostninger, den handler også om lige vilkår, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri. (Foto: Ricky John Molloy)

Lave postnumre er dyre i byggeriet

Dansk Byggeri afslører, at 41 kommuner tilsammen sender regninger ud på 2,4 mia. kr. i dækningsafgift alene i 2016. 31 kommuner på Sjælland opkræver afgiften, mens det kun gælder tre kommuner på Fyn og syv i Jylland

Postnummeret afgør, om en virksomhed får en ekstra regning eller ej. I år opkræver 41 kommuner tilsammen 2,4 mia. kr. i dækningsafgift hos det lokale erhvervsliv, mens virksomhederne i resten af landets kommuner helt slipper for at betale afgiften. Storkøbenhavn er dyr, mens Jylland er næsten afgiftsfrit

København sender i år regninger ud på sammenlagt næsten en milliard kroner til virksomheder med adresse i kommunen.

Hovedstaden er en af de 41 kommuner i landet, som opkræver dækningsafgift – en afgift på forretningsejendomme, som kommunerne selv bestemmer, om de vil opkræve eller ej. Kommunalbestyrelsen kan vælge at udskrive dækningsafgift på forretningsejendomme. Dækningsafgiften må højest være 10 promille af forretningsejendommens forskelsværdi med en bundgrænse på 50.000 kr. Forskelsværdien findes ved at fratrække ejendomsværdien og grundværdien.

Storkøbenhavn topper
En ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at 41 kommuner tilsammen sender regninger ud på 2,4 milliarder kroner i dækningsafgift alene i 2016. 31 kommuner på Sjælland opkræver afgiften, mens det kun gælder tre kommuner på Fyn og syv i Jylland.

- Det er særligt kommunerne i Storkøbenhavn, som har en politik om, at det skal koste ekstra at drive virksomhed i deres kommuner. Virksomhederne skaber arbejdspladser og skatteindtægter, og hvis de udvider, stiger dækningsafgiften også. Det er altså en ekstra skat på succes.

- Vi forstår godt, at kommunerne leder efter indtægter, men dækningsafgiften handler ikke kun om lavere omkostninger, den handler også om lige vilkår, uanset hvor du placerer din virksomhed, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.

Afgiften falder marginalt
Middelfart Kommune har som den eneste kommune sidste år besluttet at afskaffe afgiften. Det betyder, at virksomhederne ikke længere skal betale lidt over en mio. kr., som Middelfart Kommune tidligere har opkrævet.

13 kommuner har besluttet af sænke afgiften, men kun ganske lidt. F.eks. sænker Brøndby og Vallensbæk dækningsafgiften med 0,1 promille.

- Det er så små sænkelser, at det ligner symbolpolitik, som virksomhederne reelt ikke kan mærke i hverdagen. Politikerne siger højt og flot, at de vil være erhvervsvenlige, men i praksis batter det ikke.

- Hvis de vil noget, skal de helt afskaffe afgiften, ligesom Middelfart har gjort. Det er politik, der er til at forstå, og som virksomhederne kan mærke. Det kan godt være, at man ikke kan fjerne afgiften på et enkelt år, men så kan man f.eks. vedtage en plan, der udfaser den over tre eller fem år, siger Torben Liborius.

-cmn

17/2 2016
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes