Lemvigh-Müller går i en mere rustfri retningSnart kan Lemvigh-Müller som en af de første grossister i Europa tilbyde rustfri kvaliteter med markedets laveste CO2-aftryk fra lokalt lager, siger Anders Voldsgaard Clausen, Senior Sales Director.

Lemvigh-Müller går i en mere rustfri retning

Det er den finske producent Outokumpus såkaldte Circle Green-produkter, som er på vej til Lemvigh-Müllers lager i Randers og lander på hylderne i løbet af august. CO2-aftrykket fra Circle Green er 92 % mindre end branchens gennemsnit

- Vi har de senere år haft fokus på at ekspandere i markedet for rustfrit stål. Vi har bl.a. fordoblet vores sortiment indenfor rustfri rør og stangstål. Nu rykker vi videre på rejsen og kan snart som en af de første grossister i Europa tilbyde rustfri kvaliteter med markedets laveste CO2-aftryk fra lokalt lager.

Sådan siger Anders Voldsgaard Clausen, Senior Sales Director med ansvar for Industri Stål hos Lemvigh-Müller.

Det er den finske producent Outokumpus såkaldte Circle Green-produkter, som er på vej til Lemvigh-Müllers lager i Randers og lander på hylderne i løbet af august. CO2-aftrykket fra Circle Green er 92 % mindre end branchens gennemsnit. Det skyldes bl.a., at det er fremstillet af op til 94 % skrotbaseret materiale, og at Outokumpu har adgang til egen ferrochrome-mine.

- Den grønne omstilling fylder mere og mere hos vores kunder, som bl.a. har fokus på CO2-aftryk. Outokumpus rustfri Circle Green-kvaliteter er EPD-deklarerede, så der er dokumentation for miljøaftrykket – og aftrykket per batch fremgår nu også på hvert 3.1-certifikat, siger Palle Thomassen, Director med ansvar for rustfrit stål hos Lemvigh-Müller.

Circle Green fås i alle gængse rustfri kvaliteter som f.eks. EN 1.4307 og EN 1.4404 med de samme mekaniske egenskaber som Outokumpus standardkvaliteter.

Anders Voldsgaard Clausen fortæller, at Lemvigh-Müllers stålsælgere er uddannede til at kunne vejlede og hjælpe kunderne med CO2-regnskab – og dét kombineret med specialkompetencer inden for rustfrit stål giver et stærkt setup:

- Vi har integreret vores eksperter på det rustfri område i vores salgsafdelinger. Det styrker den faglige synergi, at vi kan sætte vores rustfri kompetencer endnu bedre og bredere i spil ud mod kunderne og hjælpe dem med alle de produkter, de skal bruge, viden og sparring, siger han.

-dc

4/7 2023