Aktuelle nyheder - Byggeri

Letbane og 3F vil sikre ordentlige arbejdsforhold på byggerietLetbanearbejdet på Kontrol- og vedligeholdelsescenteret i Glostrup. Foto: Hovedstadens Letbane/Ditte Valente

Letbane og 3F vil sikre ordentlige arbejdsforhold på byggeriet

Løn- og arbejdsforhold skal være i orden på letbanebyggeriet, og Hovedstadens Letbane samarbejder derfor aktivt med 3F, der netop har ansat en medarbejder, som skal rundt på letbanens byggepladser

Del artiklen på

Samfund - Arbejdsforhold

Løn- og arbejdsforhold skal være i orden for de mange arbejdere, der skal bygge hovedstadens nye letbane. Det er et ufravigeligt krav for parterne bag projektet, fortæller borgmester i Ishøj Kommune, Ole Bjørstorp, der sammen med ti andre kommuner og Region Hovedstaden bag Hovedstadens Letbane. 

- På Hovedstadens Letbane er det vigtigt at handle socialt ansvarligt, og det er en grundlæggende værdi i selskabets aktiviteter. Det indebærer også, at der er ordentlige løn- og arbejdsvilkår for de mange, der skal være med til at udføre projektet, siger Ole Bjørstorp.

3F ansætter opsøgende medarbejder
3F dedikerer medarbejder til letbaneprojektet En af de vigtige samarbejdspartnere er 3F, og fagforeningen har nu taget initiativ til at ansætte en såkaldt opsøgende medarbejder på letbanebyggeriet. Medarbejderen skal bl.a. føre tilsyn med letbanens byggepladser og sikre viden om projektets løn- og arbejdsvilkår. Det fortæller Thomas Overgaard, som er formand for lokalafdelingen 3F Vestegnen.

- Sammen med vores lokalafdelinger i Høje-Taastrup og Valby er vi blevet enige om at ansætte en mand, der – i samarbejde med entreprenørerne – skal holde øje med forholdene på byggepladserne og sikre, at arbejderne får den løn, de er berettiget til. Man skal se det som en forebyggende indsats, hvor vi tager udfordringerne i opløbet, så vi f.eks. undgår sager om social dumping, som desværre er set i forbindelse med andre store byggeprojekter, forklarer Thomas Overgaard og tilføjer:

- Dialogen med entreprenørerne og den generelle kommunikation såvel som relationen til medarbejderne bliver langt skarpere og bedre, når der kun er én mand, der har ansvaret for at tilse byggepladserne.

Er blevet godt modtaget
Manden, der skal bruge sine arbejdsdage på letbanens byggepladser, hedder Daniel Leighter Dyhrberg. Han ser frem til at bidrage til projektet, fortæller han.

- Jeg er kommet godt fra start og har allerede opbygget gode relationer til entreprenørerne og arbejderne ude på byggepladserne. Det vidner om, at alle parter på projektet er interesserede i at bygge letbane på ordentlige arbejdsvilkår, udtaler Daniel Leigther Dyhrberg, der selv har en baggrund som stilladsarbejder.

- Jeg er kommet godt fra start og har allerede opbygget gode relationer til entreprenørerne og arbejderne ude på byggepladserne, fortæller Daniel Leigther Dyhrberg 

God dialog med alle virksomheder Udover at aflægge byggepladserne daglige besøg vil Daniel Leighter Dyhrberg også hjælpe med at sikre, at der uddannes medarbejdere på letbanen, som f.eks. lærlinge. Derudover vil han gå i dialog med de mange forsyningsselskaber, der lige nu er i fuld gang med at omlægge rør og ledninger i jorden ude i kommunerne.

- Vi er opmærksomme på at have en god dialog med alle virksomheder, der bidrager til byggeriet af Hovedstadens Letbane. Selvom anlægsarbejdet ikke er i gang endnu, foregår der en masse forberedende arbejde ude i kommunerne, og det skal selvfølgelig også forløbe efter bogen, slutter Daniel Leighter Dyrberg.

Bygherre bakker op
Initiativ vækker glæde i letbaneselskab I Hovedstadens Letbane ser man positivt på 3F’s initiativ, der matcher selskabets egne krav til entreprenørerne på projektet. F.eks. har selskabet indskrevet en række klausuler i entreprenørernes kontrakter, som bl.a. betyder, at de er forpligtede til at følge danske overenskomster.

- Bygge- og anlægsbranchen er desværre en branche med eksempler på faglige sager, hvor medarbejdere er blevet underbetalt eller på anden vis ikke har de arbejdsvilkår, der er gældende i Danmark. Derfor har vi i Hovedstadens Letbane stort fokus på at sikre, at de nye entreprenører på letbanen kommer godt fra start i forhold til at efterleve arbejdsklausulerne i deres kontrakter. Vi byder således 3F’s initiativ meget velkommen og ser frem til samarbejdet de næste fem år, siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.

Også hos entreprenørvirksomheden CG Jensen, der bl.a. bygger letbanens nye kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup, ser man frem til samarbejdet.

- I CG Jensen vil vi gerne sikre, at der til alle tider er et godt samarbejdsklima med indbyrdes respekt alle parter imellem. Vi byder derfor den direkte dialog med 3F
Hovedstadens Letbane er på vej - vi skaber bedre forbindelser

-jhn

Fakta: Løn- og arbejdsvilkår
• Hovedstadens Letbane stiller i kontrakterne krav til, at alle medarbejdere på byggeriet bliver betalt løn og har rettigheder, der svarer til de vilkår, som gælder for lokalt ansatte til den samme slags arbejde.

• Hovedstadens Letbane kontrollerer løbende, at kontraktkrav til ordnede løn- og arbejdsvilkår bliver overholdt. Kontrollerne omfatter både hovedentreprenører og underentreprenører på projektet.

• Virksomhederne skal kunne dokumentere, hvor meget medarbejderne har arbejdet, og hvad medarbejderne har fået i løn for arbejdet. Virksomhederne kan blive bedt om at fremvise bl.a. ansættelseskontrakter, lønsedler, eventuelle arbejdstidsaftaler og tidsregistreringer.

Fakta om letbanen

• Hovedstadens Letbane forventes at stå klar til brug i 2025 og skal gå mellem Ishøj og Lundtofte nord for Lyngby.

• Letbanen strækker sig over 28 kilometer og stopper ved 29 stationer undervejs.

Læs mere om Byggeri

5/2 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.