Læger ved for lidt om arbejdsskader ved el
Dansk El-Forbund har rettet henvendelse til Folketinget, da der er 'udfordringer med anerkendelse af el-ulykker'
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Ifølge Dansk EL-Forbund anerkender Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen kun skader, hvis skadelidte kan bevise, at der er 'medicinsk årsagssammenhæng':
– Og det kan vi ikke bevise i strømskadesager, fordi der mangler medicinsk dokumentation for følgerne efter strømskader. Derfor er problemet at sager ofte trækker ud i flere år til stor gene for vores medlemmer, som har været så uheldige at få et stød i forbindelse med deres arbejde. Når vores medlemmer anmelder gener efter en strømskade som en arbejdsskade, sker der normalt det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring - og derefter Ankestyrelsen - forelægger sagen for deres interne lægekonsulent. Lægekonsulenten vurderer typisk, at der ikke er tilstrækkelige undersøgelser, der beviser medicinsk sammenhæng mellem strømstødet og generne (ofte kognitive gener, føleforstyrrelser eller lignende.), forklarer EL-Forbundet.
Skadelidte skal løfte bevisbyrden
Ifølge loven om arbejdsskader er det skadelidte, som skal løfte bevisbyrden for, at vedkommende har fået en arbejdsskade, og at personskaden skyldes en hændelse på arbejdet,:
- Ved vurderingen af årsagssammenhæng har arbejdsskademyndighederne den faste praksis, at der skal være både 'juridisk årsagssammenhæng' og 'medicinsk årsagssammenhæng. Ved medicinsk årsagssammenhæng forstås en lægelig vurdering af, om en bestemt hændelse kan medføre de pågældende gener. Ved juridisk årsagssammenhæng forstås primært, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og udviklingen af gener, påpeger EL-Forbundet.
Dommere contra læger
Forbundet foreslår på den baggrund, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen skal indrette sig efter Østre Landsrets dommene.
Uanset, om der er bevis for medicinsk årsagssammenhæng, skal sagsbehandlerne i Ankestyrelsen (og AES) selvstændigt vurdere, om der alligevel er juridisk bevis for årsagssammenhæng, på samme måde som Landsretten har gjort. Det er vores store problem i sagerne, at sagsbehandlerne blindt følger lægekonsulentens vurdering, så vi er nødsaget til at videreføre sagerne ved domstolene. Når Retslægerådet udtaler, at det er muligt, at der er relevant tidsmæssig sammenhæng mellem skaden og ulykken, og når der ikke ses at være andre forhold, som begrunder skaden, så er der tilstrækkeligt juridisk bevis for årsagssammenhæng. Og den måde at vurdere årsagssammenhæng på, bør Ankestyrelsen bruge, når de skal vurdere strømskader, mener EL-Forbundet.
Lægernes uvidenhed
Et andet rigtig stort problem for elekrikerne er udfordringerne ved at kontakte egen læge eller lægevagt efter at have fået stød:
- Det er som de siger 'i øst og i vest-, hvilken behandling man får. Det er lige fra at blive indlagt til observation til at få af vide, at det er ikke farligt at få stød, når det kun er 230 volts spænding. Som elektrikere, ved vi godt, at det er strømmen altså ampere, der er det farlige i forbindelse med stødet. Det som gør det så frustrerende for os, er at vores medlemmer så bare lader være med at reagere på eventuelle symptomer, fordi de ikke føler sig taget seriøst af lægen. Vi er helt klar over at vi ikke skal bestemme hvordan den enkelte læge skal gøre. Men vi ved også at dansk cardiologisk selskab har opsat nogle retningslinjer for reaktion ved henvendelse ved stød. det virker bare ikke som om disse er kommet helt ud til de enkelte læger eller sygehuse. Løsning. Der bør udsendes principmeddelse til landets praktiserende læger og sygehuse, med opdateret vejledning og hvordan der skal behandles ved el-ulykker. slutter EL-Forbundet
