Link Arkitektur får ny direktør i Danmark

Cand.merc. fra CBS, Kirsten Anker Sørensen, tidligere direktør i Erik Møller Arkitekter, er konstitueret som direktør for tegnestuen Link Arkitektur i Danmark

Kirsten Anker Sørensen, der som direktør var med til at sælge til sin tidligere arbejdsplads Erik Møller Arkitekter til KPF i maj 2015, fortsætter nu sit arbejde i arkitektbranchen som dirktør i tegnestuen Link Arkitektur.

Kirsten Anker Sørensen er uddannet cand.merc. fra CBS, og hovedopgaven for den nye direktør bliver først og fremmest at cementere Link Arkitekturs fodfæste i Danmark og være med til at udvikle ny strategi for selskabet. Hun bliver samtidig medlem af koncernledergruppen.

Koncerndirektør Rolf Maurseth ser frem til at arbejde sammen med Kirsten Anker Sørensen; han lægger vægt på, at den nye direktør kender branchen og har erfaring med strategisk planlægning. Sidst men ikke mindst har Kirsten Anker Sørensen også implementeret strategier.

Nordisk udfordring
Kirsten Anker Sørensen ser Link Arkitekturs udviklingsperspektiver sommeget interessante, og hun ser frem til at være en del af denne proces.

- Det er en spændende udfordring for mig at arbejde på nordisk niveau, siger hun i forbindelse med sin tiltrædelse.

Efter flere år som direktør og leder af Link Arkitekturs kontor i Danmark ønsker Marius Lorentzen nu at fokusere mere på projektudvikling.

Han og medarbejderne har målrettet arbejdet for at opbygge Link arkitekturs danske kontor ved at sætte fokus på god arkitektur. Kontoret har i Marius Lorentzens direktørtid vundet og bygget et stort antal projekter i Øresundsregionen. En væsentlig årsag til at Link i Øresundsregionen er vokset til 25 ansatte.

Store og små projekter
Med 14 kontorer i Norge, Sverige og Danmark har tegnestuen en stærk lokal forankring i hele Skandinavien, herunder i København og Malmö.

Samtidig er det Links ambition altid at have den nødvendige kapacitet og de specialkompetencer, der måtte være behov for i et givent projekt, også i forbindelse med store og komplicerede opgaver.

Udover bygningsarkitektur har tegnestuen bred kompetence inden for landskab, indretning og byplan samt energi og bæredygtighed. Man beskæftiger sig med både store og små projekter – fra storskala boligudvikling over komplicerede hospitalsbyggerier til bæredygtighedscertificerede skoler og indbydende konferencehoteller.

-cmn

Frontfigurerne i Link Arkitektur: Koncerndirektør Rolf Maurseth, dansk direktør Kirsten Anker Sørensen og fhv. direktør Marius Lorentzen.

4/9 2015