Aktuelle nyheder - Byggeri

Lokale og Anlægsfonden skal have ny direktørEfter seks år i Lokale og Anlægsfonden har Esben Danielsen fået en unik mulighed for som fagdirektør at understøtte alle kultur- og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune. Foto: Loa

Lokale og Anlægsfonden skal have ny direktør

Lokale og Anlægsfondens direktør Esben Danielsen har fra den 1. januar fået nyt job som fagdirektør i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning

Del artiklen på

Efter seks gode år i Lokale og Anlægsfonden (LOA) skal Esben Danielsen nu være fagdirektør i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Han tiltræder stillingen den 1. januar 2021.

Han skal indgå i et direktionsteam på tre, hvor Mette Touborg er øverste direktør, sammen med Anders Bager Jensen.

- Jeg har fået en meget sjælden chance. En chance for at arbejde med det, jeg har lavet før på spillested og festival sammen med mine erfaringer fra LOA med at udvikle fremtidens mødesteder for vores kultur og fritidsliv, siger Esben Danielsen.

Som tidligere leder af spillestedet ’Gimle’ i Roskilde, udviklingschef for Roskilde Festival og direktør i Orange Innovation har han en helt særlig føling med det frivillige fritidsliv. Og det har han i den grad udvist i sit arbejde med både idræt, kultur og aktivt udeliv i den selvejende institution LOA, der støtter og udvikler byggeri indenfor idræts-, frilufts- og kulturlivet.

- Esben Danielsen har med sin stærke faglighed og innovative drivkraft stået i spidsen for at løfte Lokale og Anlægsfonden til ikke kun at være fond, men også et videncenter, som står på et stærkt fundament af viden om faciliteter til fritidsliv, og har sammen med sine dedikerede medarbejdere udviklet faciliteter med eksempelværdi og flyvehøjde både nationalt og internationalt. Det forlader han nu i sikre hænder hos et stærkt og velfungerende sekretariat, siger Carl Christian Ebbesen, formand i Lokale og Anlægsfonden.

Esben Danielsen skal i sit nye job være med til at understøtte alle kultur- og fritidsinstitutioner i København – fra idrætshaller til biblioteker, kulturhuse og museer. Han har i sin direktørstilling hos LOA sat et markant aftryk blandt mange ansøgere, kommuner, arkitekter og andre fagfolk, der arbejder med fritidsliv og skal nu afslutte det gode samarbejde med i alt 14 fuldtidsansatte hos LOA.

Rekrutteringsprocessen går nu i gang for at finde en ny direktør, der kan tiltræde næste år. Lokale og Anlægsfonden fortsætter den daglige drift og virke på kontoret i Nyborg.

-los


Læs mere om Byggeri

26/11 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.