Lokalplan for ny bydel
Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og By og Havn I/S omhandler blandt andet forkøbsret for kommunen til etablering af daginstitutioner og andre kommunale faciliteter
Borgerrepræsentationen i København har indledt byggeforberedelserne for 2016 med et tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 398-1 Ørestad Syd, omhandlende en visionær partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og By og Havn I/S.
Baggrunden er, at By og Havn i efteråret 2014 afholdt en konkurrence om planlægningen af den centrale del af Ørestad Syd.
Selskabet ønsker nu mulighed for at realisere vinderforslaget, hvilket kræver, at der udarbejdes et tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 398-1 ”Ørestad Syd”, og den er nu fremlagt til offentlig høring.
Endvidere ønsker selskabet mulighed for mere boligbyggeri på arealer uden for konkurrenceområdet for bedre at understøtte det vindende konkurrenceforslag og for at kunne færdiggøre bydelen.
Partnerskabsaftalen omhandler blandt andet forkøbsret for kommunen til etablering af daginstitutioner og andre kommunale faciliteter.
Der aftales en særlig proces vedrørende indretning af Asger Jorns Allé som aktiv hovedgade og vedrørende særlig arkitektonisk kvalitet, herunder byggeri inden for den sydvestlige del af området. Endvidere omhandler aftalen bygherredialog og ladestandere til el-biler.
-cmn