Mange nysgerrige på den nye Storstrømsbro
Der var tryk på tilskuertilstrømningen, da omkring 12.000 nysgerrige borgere drog til Masnedø og den nye Storstrømsbro, i forbindelse med arrangementet ”Åben Byggeplads og Havn”.
Det var tredje år i træk, at blandt andre Vejdirektoratet bød indenfor, og de mange besøgende fik en unik oplevelse, da de i år kunne komme op og gå på selve broen.
Projektchef Niels Gottlieb var overrasket over den store opbakning, han mødte blandt de mange besøgende:
- Det er virkelig skønt, når folk synes, at det er imponerende - det vi laver. Vi havde tænkt, at der kom mange. Men flere end 10.000 - det er altså rigtig mange. Og nogle kom også langvejs fra, siger han.
DanB