Aktuelle nyheder - Byggeri

Mange tusinde arbejdere trods lille økonomisk gevinst

Mange tusinde arbejdere trods lille økonomisk gevinst

En opgørelse fra DA viser, at 370.000 personer har en lille gevinst ved arbejde. Det gælder især mange ufaglærte og faglærte

Del artiklen på

Af Dan Bjerring

Dansk Arbejdsgiverforening har udarbejdet en ny model for beskæftigedes og overførelsesmodtageres gevinst ved arbejde.

Den økonomiske gevinst ved at være i arbejde opgøres ved den disponible indkomst ved beskæftigelse sammenlignet med den disponibel indkomst ved at være forsørget af det offentlige – ’nettokompensationsgraden’. Har man for eksempel en nettokompensationsgrad på 50 procent, betyder det, at den overførsel, man er berettiget til, dækker halvdelen af den indkomst efter skat, man får ved at være i beskæftigelse.

Får dækket mindst 80 procent
Personer med lav gevinst ved arbejde er defineret, som personer, der får dækket mindst 80 procent af deres disponible indkomst af den overførselsindkomst, som de er berettiget til. På den baggrund kan det ifølge DA opgøres, at cirka 370.000 personer har en lille økonomisk gevinst ved arbejde.

Ud af de 370.000 personer med lav gevinst er 340.000 i beskæftigelse og 30.000 personer er overførelsesmodtagere:

Ufaglærte og faglærte er overrepræsenterede
- Dermed er en stor gruppe i beskæftigelse på trods af, at de reelt har en lille økonomisk gevinst i deres job. Ufaglærte og faglærte udgør 281.000 af personerne med lav gevinst ved arbejde og således langt hovedparten af gruppen. Ufaglærte og faglærte er samtidig overrepræsenterede i gruppen med lav beskæftigelsesgevinst, idet 26 - og 27 procent af henholdsvis de ufaglærte og faglærte har en lav gevinst ved arbejde, lyder det fra DA.

Til sammenligning er det i gennemsnit cirka 19 procent af beskæftigede og overførelsesmodtagere i opgørelsen, som har en lille gevinst ved arbejde.

Læs mere om Byggeri

21/11 2023
AfskærmningAlu stigerBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringFaldsikringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriporteKabelkanalerLofterMaterielopbevaringOmbygningPortautomatikPorteRullestilladsSmedejernsporteSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTotalrenoveringTrappestigerVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.