left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Mere succes for dansk 3D printer-robot3D printet tre-etages lejlighedsbyggeri i Wallenhausen, Tyskland, er printet med en Cobod 3D printer.

Mere succes for dansk 3D printer-robot

Cobod International, der producerer kæmpe 3D printere til automatisk robotprint af bygninger og vindmølletårne i beton, vækster for andet år træk med næsten 100 %

Del artiklen på

I 2017 opførte danske Cobod International den printede bygning, The Bod, i Nordhavn i København. Siden er det gået stærkt for virksomheden, hvis printere står bag en række rekorder herunder et 3D printet betonvindmølletårn sammen med GE Renewables samt 3D printede to- og tre-etagers bygninger i Tyskland, Indien og Afrika.

Virksomheden oplyser ikke omsætning i årsregnskabet, men det fremgår, at bruttoavancen er steget fra 4,9 til 9,3 mio. dkk fra 2019 til 2020. Af regnskabet fremgår det også, at virksomhedens ordreindgang for de første par måneder af 2021 oversteg den samlede ordreindgang for hele sidste år, men virksomheden oplyser nu, at ordreindgangen har været endnu større i tiden efter nytår trods corona:

- Her godt tre måneder inde i det nye regnskabsår har vi faktisk fået 200 % af den ordremængde på printere, som vi fik i hele 2020, så vi er sikre på, at vi fortsætter vores markante vækst også ind i 2021, hvor vi mindst fordobles igen. Det gode resultat skyldes ikke mindst vores store globale kunder, og som i 2020 vil vi i 2021 nok også have en eksport andel tæt på 100 %. Den store ordreindgang betyder, at vi har øget bemandingen til mere end 40 ansatte, og slut på året er vi nok vokset til 60 ansatte, fortæller Henrik Lund-Nielsen, der er stifter af Cobod.

Blandt Cobods kunder er bl.a. amerikanske GE, franske LafargeHolcim, L&T Construction og Peri Group.

I 2018 lykkedes det Cobod at få netop Peri med som minoritetsaktionær, og Peri udtrykker tilsvarende glæde over Cobods 2020-resultat:

- Da vi i 2018 besluttede at investere i en producent af robot 3D printere til byggeriet, gjorde vi det, fordi vi troede på, at automatiseret robot 3D printning af bygninger ville blive en vigtig del af fremtiden. Det var også afgørende for os at finde den virksomhed, der havde den bedste teknologi og de mest talentfulde mennesker. Cobods vækst, finansielle resultater og præstationer siden har vist, at vores antagelser var rigtige, samt at vi så rigtigt med hensyn til Cobod som den klart førende virksomhed på robot 3D print til byggeriet på globalt plan, siger dr. Fabian Meyer-Brötz, der er chef for robot 3D byggeri print i Peri Group.

-kj

Læs mere om Byggeri

7/4 2021
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.