Metodefrihed for registrering af arbejdstid
En række krav skal dog opfyldes i forbindelse med den tvungne EU-registrering
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Charlotte Munch (DD) har bedt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ’i punktform præcisere, hvad en arbejdsplads, hvor den daglige arbejdstid ikke registreres, vil skulle gøre som minimum for at leve op til lovforslaget’.
Det er EU-kravet om registrering af arbejdstid, der fortsat spøger i forhold til frygten for et enormt bureaukrati, som pålægges ikke mindst de mindre virksomheder, men ministeren afblæser alarmen:
- Der er metodefrihed for arbejdsgivere i forhold til at leve op til registreringskravet. Arbejdsgiveren skal sørge for, at lønmodtagerens daglige arbejdstid registreres, idet lønmodtagere, der hverken omfattes af bestemmelser om maksimal ugentlig arbejdstid eller bestemmelser om hviletid, dog vil kunne undtages fra registreringskravet, oplyser ministeren blandt andet.
Arbejdsgiveren skal dog sørge for, at lønmodtageren kan tilgå egne oplysninger, der er registreret, ligesom de registrerede oplysninger skal opbevares i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregning af lønmodtagerens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
