Middelfart ekspanderer indefraMiddelfart Kommune har netop sat gang i et byudviklingsprojekt, der skal give øget bosætning og dermed liv i byen.

Middelfart ekspanderer indefra

Første spadestik er taget til Nytorv – det nye bycenter og rådhus i Middelfart Midtby med 6.000 m2 boliger, 3.000 m2 butikker og 8.000 m2 rådhus

Middelfarts borgmester Steen Dahlstrøm har netop markeret byggestarten på et større udviklngsprojekt i den centrale del af Lille bæltsbyen:

- Vi tager spadestik til 8.000 m2 rådhus, 3.000 m2 butikker og 6.000 m2 boliger. Et projekt, der kommer til at styrke vores by på alle måder. Vi får øget bosætning og dermed liv i byen. Vi får et rigere og mere mangfoldigt og dermed stærkere handelsliv, siger borgmesteren.

Han og byrådet i Middelfart ser frem til at få et samlet rådhus for hele den kommunale administration, og dermed mulighed for at høste yderligere effektiviseringsgevinster. Og borgmesteren glæder sig særligt over, at projektet har opbakning af en række lokale investorer med en fælles vilje til at udvikle Middelfart.

-cmn

5/2 2015