Aktuelle nyheder - Byggeri

NCC: Gør miljøgodkendelse lovpligtigt for alle nye byggeprojekter

NCC: Gør miljøgodkendelse lovpligtigt for alle nye byggeprojekter

En deputation fra NCC har været til foretræde i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg for at understrege vigtigheden af, at landets bygningsmasse indgår i en kommende klimaplan.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Samfund - miljø

Deputationen henviste blandt andet til professor ved Institut for Byggeri og Anlæg ved AAU, Michael Havbro Faber, der har påpeget, at selvom alle andre sektorer kommer i mål med CO2 reduktioner, ’kan byggeriet alene trække os alle sammen ned på globalt plan’:

- Det er det, man skal indse. Man skal indse, at det ikke er gjort på fem eller ti år, det tager tid, derfor skal vi simpelthen i gang med det samme. Der bliver talt alt for meget om de forkerte ting. De drivhusgasser, der vedrører flytrafik, udgør to til fire procent. Når vi taler om byggeriet - den indlejrede energi i konstruktioner - så taler vi om 10-25 procent, sagde han blandt andet til DR P1.

Regulering er nødvendig
På den baggrund mener NCC, at en regulering af indlejrede drivhusgasser er nødvendig. Set over bygningens samlede levetid er udledningen af drivhusgasser fra byggematerialernes fremstilling, transport og bortskaffelse langt større end CO2-udslippet forbundet med den daglige drift.

NCC henviser til ’Den hollandske model’, hvor det fra 2018 er lovpligtigt at få miljøgodkendt nye byggeprojekter – både private og offentlige.

Desuden er der fastsat en moderat grænseværdi, der løbende skal sænkes. Grænseværdien repræsenterer, hvor meget en bygning må forurene i et livscyklusperspektiv, og drivhusgasser fra materialer vægter 50 procent. Til sammenligning vægter de totale drivhusgasser i DGNB
blot 8,8 procent.

Bygningsreglement med bæredygtighedsklasse
DGNB er en bæredygtigheds certificering af bygninger, der vægter miljø, økonomi og sociale forhold ligeværdigt, og i Danmark er det Green Building Council Denmark, som står for DGNB-certificeringen.

DGNB måler blandt andet livscyklus af byggematerialer, transport, forbrug af energi og vand under og efter byggeriet, holdbarhed, tilgængelighed og indeklima.

NCC mener, at der inspireret af den hollandske model bør indgå en bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet med en politisk fastsat grænseværdi for bygningens klimaaftryk, og NCC anbefaler i øvrigt, at Folketingsudvalget tager en studietur til Holland for der at opleve de hollandske krav i praksis.

Læs mere om Byggeri

9/9 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder