NCC skal opføre produktionsfacilitet til over en halv milliard - men vil ikke oplyse for hvem
I en kort pressemeddelelse oplyser NCC, at virksomheden skal bygge en produktionsfacilitet på 70.000 m2. Kunden er ind til videre uoplyst. Det samme er lokationen - udover at det er indenfor landets grænser
NCC har fået til opgave at bygge produktionsfacilitet i Danmark. Kontraktsummen er på cirka 555 millioner danske kroner.
Produktionsfaciliteten er på 70.000 m2, og NCC’s opgave består af fundamentarbejde samt opførelse af råhus. Kunden er indtil videre uoplyst.
Funderingsarbejdet er begyndt, og arbejdet med råhuset vil begynde sidst på året 2023. Projektet forventes tilendebragt med udgangen af 2025.
Værdien af funderingsopgaven er på cirka 30 millioner kroner og blev ordreregistreret i forretningsområdet NCC Infrastructure i tredje kvartal 2023. Råhuskontrakten har en kontraktsum på cirka 525 millioner kroern og vil blive ordreregistreret i fjerde kvartal 2023 i forretningsområdet NCC Building Nordics.
-dc