Aktuelle nyheder - Byggeri

Nej til krav om åbne ventelister i andelsboligforeninger

Nej til krav om åbne ventelister i andelsboligforeninger

Krav om åbne ventelister vil være et indgreb i andelsboligforeningernes individuelle vedtægter omkring ventelister og er i konflikt med andelstanken,

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Der er næppe mange, der ikke har hørt om folk, der har måttet betale ’penge under bordet’ for at komme ind i en andelslejlighed eller lejebolig.

På den baggrund har Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti spurgt indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek, om han i lyset af den nuværende situation på boligmarkedet overvejer, om der kan indføres fælles regler for ventelister for andelsboligforeninger.

Ifølge ministeren har der været nedsat en arbejdsgruppe om ’penge under bordet’ ved handel med andelsboliger, og i den forbindelse har man blandt andet undersøgt mulighederne og konsekvenserne ved at indføre åbne ventelister i andelsboligforeninger.

Halvdelen har ikke ventelister
Ifølge ministeren fremgår det af rapporten fra arbejdsgruppen, at cirka halvdelen af foreningerne ikke har en ekstern venteliste, og at 32,6 procent af foreningerne, der har en ekstern venteliste, ikke har nogle regler for at blive optaget på foreningens venteliste:

- Arbejdsgruppen vurderede fordele og ulemper ved at indføre åbne obligatoriske ventelister i andelsboligforeninger og kom frem til, at ventelister generelt har den fordel, at de i en vis grad modvirker, at der betales penge under bordet, idet sælger vil være forpligtet til at sælge til dem, der står på listen, i den rækkefølge de er indskrevet på listen, forklarer Kaare Dybvad Bek.

Skubber problemet
Arbejdsgruppen erkendte dog samtidig, at ulemperne ved de åbne ventelister er, at det kan skabe incitament til, at der handles i toppen af listen, sådan at nummer to på listen betaler nummer et for at sige ’nej tak’ til andelen.

Dermed skubbes problemet med penge under bordet til ventelisterne i stedet for mellem køber og sælger.

Indgreb er ikke proportionalt
En anden ulempe ved de åbne ventelister er ifølge arbejdsgruppen, at alle kan skrive sig på ventelisterne uden begrænsninger:

- Det kunne i værste fald medføre, at investorer begynder at spekulere i at købe andelsboliger og fremleje dem. Arbejdsgruppen pegede også på, at et krav om at indføre åbne ventelister udgør et indgreb i foreningens individuelle vedtægter omkring ventelister og er i konflikt med andelstanken, såfremt de åbne ventelister skal gå forud for den fri indstillingsret. En enig arbejdsgruppe vurderede, at det ikke vil være proportionalt at lave et sådant indgreb med virkning for de eksisterende foreninger, noterer ministeren, der meddeler, at han ikke har aktuelle planer om at ændre på reglerne.

Kun tre procent
Arbejdsgruppen fik gennemført en spørgeskemaundersøgelse om penge under bordet, der viser, at tre procent af andelshaverne på landsplan havde betalt penge under bordet, og at fænomenet er mest udbredt i Aarhus, København og Frederiksberg.

Læs mere om Byggeri

19/4 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.