Normal togdrift over Vestfyn
Banedanmark her til morgen planmæssigt åbnet sporet over Vestfyn for togtrafik til fuld køreplan. 101 dages sporfornyelsesarbejder på Vestfyn er slut
Efter 101 dages fornyelsesarbejder og reduceret køreplan på hovedstrækningen mellem Odense og Fredericia har Banedanmark mandag morgen planmæssigt åbnet sporet over Vestfyn for togtrafik til fuld køreplan.
Samtidig med den store sporfornyelse er der også blevet arbejdet med at lave nye perroner på stationerne i Ejby og Gelsted.
- Da en af de gamle perroner på Ejby Station var fjernet helt, blev der konstateret blød bund i et markant større omfang end forventet ud fra vores prøveboringer. Derfor er Banedanmark nu i gang med at sikre et bæredygtigt underlag ved hjælp af armeret beton, oplyser Steen Neuchs Vedel, der er direktør for Anlæg og Fornyelse i Banedanmark
Arbejdet med denne perron på Ejby Station må derfor forlænges og forventes færdigt sidst i uge 35. Det medfører, at der ikke er stop på Ejby Station i vestlig retning. Aktuel trafikinformation kan fås via rejseplanen.dk.
-cmn