Nu får statsvejene klimavenligt asfaltHvis klima-asfalten udlægges fra 2020 vil man indtil 2030 kunne spare 184.000 tons CO2-udledning fra trafikken. Asfalten er desuden mere hårdfør og giver en bedre støjreduktion for naboerne.(Foto:Min)

Nu får statsvejene klimavenligt asfalt

Regeringen vil lægge klimavenlig asfalt på statsveje i 2020. Det sker efter en rapport fra Vejdirektoratet slår fast, at asfalten fører til mindre CO2-udledning, mindre luftforurening og mindre støj

Samfund - Infrastruktur - Klima

Vejdirektoratet har på fire vejstrækninger testet en ny type asfalt, der skal reducere vejens rullemodstand og dermed nedbringe CO2-udledningen fra trafikken. Luftforureningen mindskes ved sparet brændstof, hvilket sker uden at forringe asfaltens holdbarhed og uden at gå på kompromis trafiksikkerheden.

- Den klimavenlige asfalt har vist sig at have rigtig mange fordele. Det gælder både for miljøet og for trafikanterne, som oplever sparede udgifter til brændstof, samtidig med, at de får en bedre køreoplevelse, der støjer mindre for naboerne. Det er derfor en asfalttype, som jeg synes, vi fremadrettet skal satse på, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Starter i 2020
Ministeren vil bede Vejdirektoratet om at udlægge asfalten på de danske statsveje i 2020. Dette skal foregå i den takt, som Vejdirektoratet havde planlagt at udskifte asfalten. Ministeren vil desuden arbejde for, at der afsættes midler til, at Vejdirektoratet også efter 2020 kan udlægge klimavenlig asfalt.

Den gamle asfalttype skuffer
Vejdirektoratet har også foretaget en vurdering af den støjreducerende effekt ved brug af den mere traditionelle støjreducerende asfalttype (SRS), som er udlagt særligt i bynære områder langs statsvejsnettet. Vurderingen viser, at asfalttypen ikke lever op til forventningen om støjreduktion. Derfor vil Vejdirektoratet blive bedt om fremadrettet at erstatte brugen af SRS med andre støjreducerende asfalttyper.

I beregninger til brug for Vejdirektoratets støjkortlægning af støjbelastede boliger langs statsvejnettet 2018-2023 indgår en støjreduktion på 2,4 dB på strækninger, hvor denne asfalttype er udlagt. Vejdirektoratets undersøgelser viser, at slidlagets støjreduktion snarere er i størrelsesordenen 1 dB. Antallet af støjbelastede boliger langs statsvejene er således underestimeret i Vejdirektoratets støjkortlægning.

Transportminister Benny Engelbrecht har på den baggrund bedt Vejdirektoratet om at lave en opdateret støjkortlægning af de boligområder, som ligger ud til de statslige vejstrækninger, hvor SRS er udlagt.

-jhn

Fakta
Den klimavenlige asfalt blev i 2018 udlagt på dele af Helsingørmotorvejen, Østjyske motorvej, Sydmotorvejen og Skovvejen. Den klimavenlige asfalt har været testet på fire teststrækninger i landet med meget gode resultater. De konkrete forsøg viser, at udlægningen af asfalt har ført til en nettogevinst pr. offentlig investeret kr. på mellem 1,4 og 2,9 kr. Der er således god samfundsøkonomi i at udlægge den. Den klimavenlige asfalt er omkring 10 procent dyrere end standard asfalt, men dette tjener sig grundet den gode samfundsøkonomi hjem.
Asfalten har sin fordel på strækninger med meget trafik, men selv på strækninger med en daglig trafik ned til 2.000 køretøjer pr. døgn, vil det kunne betale sig at udlægge asfalten.

12/11 2019
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR
  • Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    Guldborgsund vil opføre boliger med havneudsigt

    byggeri ›Udviklingen af havnen i Nykøbing Falster er godt i gang. Nu har Økonomi- & Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune principgodkendt en tidsplan for, hvad der skal ske de kommende 10 år