Ny arbejdsmiljøaftale i lyntempo
Aftalen med bred opbakning i Folketinget indeholder blandt andet yderligere indsats mod social dumping og en autorisationsordning for asbestarbejde
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det er nærmere reglen end undtagelsen, at forhandlinger om, ny lovgivning i Folketinget foregår i månedsvis, og set i det lys er det chokerende hurtigt, at der er indgået forlig om ny arbejdsmiljøaftale med deltagelse af samtlige Folketingets partier nærmest inden ordførerne fik sat sig til forhandlingsbordet.
Partierne har aftalt at afsætte 1,3 milliarder kroner i perioden 2023-2026, og pengene vil ikke mindst gå til at videreføre og øge indsatsen mod social dumping.
Der har aldrig været afsat et større beløb til bekæmpelsen af social dumping i Danmark. Hele 673 millioner kroner bliver der til at bekæmpe social dumping gennem blandt andet den fælles myndighedsindsats, som Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet med stor succes har stået bag siden 2012.
Ro om Arbejdstilsynets økonomi
Som noget nyt er der også penge til at indføre en autorisationsordning på asbestområdet, og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) understreger, at der med aftalen er skabt ro om Arbejdstilsynets økonomi:
- Vi sætter en tyk streg under, at arbejdsmiljø, løn og arbejdsvilkår ikke må blive konkurrenceparametre, siger hun.
I aftalen understreges det også, at det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøet er sikkert og sundt, og det er i samarbejdet mellem ledelse og de ansatte, at det forebyggende arbejde skal folde sig ud og virke, så man undgår nedslidning, sygdom og ulykker.
Færre reaktioner
Arbejdstilsynets tilsyn skal fortsat målrettes de virksomheder, hvor der er størst risiko for arbejdsmiljøproblemer. Derfor skal Arbejdstilsynet løbende arbejde med at udvikle og forbedre de risikomodeller, der anvendes til at udvælge virksomheder til tilsyn.
Arbejdstilsynets reaktionstyper og virkemidler forenkles og reduceres fra 11 til syv. Reaktionerne ’forbud’, ’strakspåbud med betydelig fare’ og ’strakspåbud uden betydelig fare’
betegnes fremover ’strakspåbud’, så der bliver én entydig reaktion ved overtrædelser, hvor virksomheder skal handle straks. Kompetencepåbud og skriftlige vejledninger afskaffes.
Der skal desuden tages stilling til, om gebyrbelagt skærpet tilsyn skal udgå som virkemiddel.
Krav om ID-kort skal evalueres
Partierne er enige om, at den fælles myndighedsindsats mod social dumping ikke alene skal videreføres, men styrkes. Det gælder også Arbejdstilsynets skærpede tilsyn med store bygge-og anlægsprojekter, og at Arbejdstilsynet i sine øvrige indsatser skal fastholde fokus på social dumping via blandt andet tilsyn med udenlandske virksomheder i RUT-registret
Evalueringen af pilotprojektet om ID-kort på fire statslige byggepladser drøftes, når den foreligger. Ikke mindst er det vigtigt at slå fast, at virksomheder, der er kendt skyldige i brug af illegal arbejdskraft, sortlistes fra offentlige udbud.
Der lægges op til, at offentlige ordregivere via serviceattesten automatisk får at vide, om en virksomhed er straffet for beskæftigelse af ulovlig arbejdskraft under særligt skærpende omstændigheder. På den måde bliver det mere gennemsigtigt for ordregiverne, om der er forhold, som kan begrunde virksomhedens udelukkelse fra et udbud.
Moms- og skattesnyd
Der er eksempler på virksomheder, der gentagne gange overtræder arbejdsmiljølovgivningen, snyder i forhold til moms- og skattelovgivningen og bruger illegal arbejdskraft.
Derfor skal den fælles myndighedsindsats styrkes med et tværgående team, der skal sikre, at indsatsen i højere grad har fokus på de grove og komplicerede sager. Det tværgående team skal styrke samarbejdet om at identificere nye kontrol- og tilsynsobjekter på tværs af landet, systematisk koordinere og følge op på fælles kontrolaktioner og anvende viden om udviklingen i arbejdslivskriminalitet, social dumping og brug af illegal arbejdskraft.
Der skal derudover udarbejdes en national strategi og handlingsplan for den danske indsats mod social dumping og arbejdslivskriminalitet.
Autorisationsordning fra 2025
Og så skal indsatsen på asbestområdet forbedres, så færre udsættes for asbest. Der gælder i forvejen skrappe regler for håndtering af asbest, og asbest har været forbudt at anvende siden 1980’erne.
Alligevel er der fortsat eksempler på, at virksomheder ikke følger asbestreglerne. Derfor iværksættes en øget tilsynsindsats, en styrket kommunikationsindsats og en autorisationsordning for asbestarbejde. Det forventes, at lovforslaget fremsættes i næste folketingsår, og at de nye regler med en autorisationsordning kan træde i kraft 1. januar 2025.
Samtidig får Arbejdstilsynet mulighed for at udstede administrative bøder for manglende anmeldelse af anmeldepligtigt asbestarbejde.
Læs hele aftyaleteksten på nedenstående link
