Ny handletank med input fra hele branchen vil sætte skub i det grønne byggeri
Virksomheder og branchefolk på tværs af bygge- og anlægssektoren er gået sammen i Byggeriets Handletank for Bæredygtighed – et initiativ, som nu er klar med et konkret handlingskatalog, der skal sætte kursen mod en grønnere bygge- og anlægsbranche
Efter fem måneders intensivt arbejde, hvor mere end 60 virksomheder og 130 branchefagfolk fra bygge- og anlægsbranchen har engageret sig, er Byggeriets Handletank for Bæredygtigheds samlede og grundigt gennemarbejdede handlingskatalog til branchen klar.
Initiativet er taget i et samarbejde på tværs af byggeriets værdikæde. Netop det tværgående samarbejde er centralt for at komme i mål med den grønne omstilling, mener folkene bag.
Der skal bygges på viden og erfaring fra alle led i værdikæden. Alle bærer et ansvar og er en del af løsningen.
Rapporten er et samlet handlingskatalog. Det indeholder 33 grundigt gennemarbejdede anbefalinger, hvoraf ti anbefalinger er prioriteret og fem er udvalgt som fyrtårnshandlinger.
Kataloget indeholder konkrete handlinger, som bygge- og anlægsbranchen kan tage fat på med det samme.
Den 25. januar inviteres organisationer, politiske udvalg, ministerier, erhversforum, presse samt alle, der har bidraget til handletankens arbejde, til en stor lancering af den endelige rapport og de i alt 33 konkrete anbefalinger.
Tid: kl. 10.00-12.30
Sted: Spor 10, Vasbygade 10, Sydhavnen
Handletankens styregruppe:
Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør Aarsleff Holding
Ib Enevoldsen, adm. direktør Rambøll Danmark
Jens Højgaard Christoffersen, adm. direktør Cowi
Katja Viltoft, Kreativ direktør og Partner JJW Arkitekter
Henrik Mielke, forhenværende adm. direktør MT Højgaard Holding
Peter Kaas Hammer, adm. direktør Kemp & Lauritzen
Peter Fangel Poulsen, Partner Bauherr
Per W. Hallgren, adm. direktør Jeudan
Claus Bering, adm. direktør CRH Concrete
Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør Domea.dk
Henrik Frank Nielsen, Senior Vice President Rockwool
Michael S. Larsen, adm. direktør CG Jensen
Martin Skou Heidemann, adm. direktør Skou Gruppen
Tonny Thierry Andersen, Koncerndirektør Nykredit
Organisationer og videnscentre bag Handletanken:
Bygherreforeningen
FRI – Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Danske Arkitektvirksomheder
Tekniq Arbejdsgiverne
DI Byggeri
Molio
-dc